- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Første del (1900) /
310

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

310

BRATSBERG AMT.

I Tinn er der ved enkelte fjeldvande i herredets
nordvestre del fiskerboder, hvor der drives høstfiske en fjorten
dages tid.

Tryte siges i Tinnsjøen at forekomme alene i den dybe vik
ligeoverfor Tinnoset, Væringen, og ved Rausaaelvens munding.

De bedste fiskevand i Hovin er de smaa skog- og fjeldvand;
men fiskeriet her er af liden betydning.

Vandene i Rauland og Vinje er rige paa fisk, særlig de
mindre fjeldvand; fisket drives her en fjorten dages tid om
høsten.

Vinjevatn er et meget godt fiskevand.

En mand kan i løbet af sommeren og høsten fiske fra 120
kg. optil 480 kg. ørret i vandene i Vinje.

I Rauland er gode, tildels udmærkede fiskevand: To tak og
Lognvikvatn, men først og fremst Møsvatn samt en del fjeldvand
nord, nordvest og vest for Møsstranden; ligeledes enkelte
smaa-vand i heierne øst for Hoddland og Østbø.

Af elvene er rige paa fisk Kvenna og Saanga samt
Bjørnaelv.

Foldsjø og nogle fjeldvande er gode fiskevande i
Grans-herred. Derhos fiskes i Svartelven og Tinne.

Tryte (abor) er der i skogvandene østenfor Tinnsjøen.

Laks. Amtet har kun to lakseelve, Skienselven og
Kammer-fossélven; i den sidste er laksefisket kun ubetydeligt.

Laksen kan i Skienselven komme op forbi fossene ved Skien,
men Skotfossen stanser den.

Udbyttet af laksefisket i Skienselven var i 1895 2276 kg.
laks til en værdi af 3409 kr. og i 1896 1854 kg. til en værdi
af 2839 kr.

I Kammerfosselven er der i 1895 fisket 200 kg. laks og i
1896 15 kg.

Det er vanskeligt at faa paalidelige opgaver over udbyttet
af fisket i Skienselven, da fisket for en stor del drives af mange
paa strækningen fra fossene i Skien til et stykke nedenfor
Graaten. 1 1887 opgives der at være fisket i elven ovenfor
Skiensfossene — altsaa af fisk, der har passeret laksetrappen i
Klosterfossen — ca. 200 kg.

Før anlægget af kanalen ved Skien kunde laksen gaa op
Klosterfossen.

I vinteren 1865—66 blev i Klosterfossen i Skien udført
nogle mineringsarbeider for at lette laksens opgang, der ved
op-dæmningen antoges at være hindret. Øiemedet blev opnaaet,
saa at laksen passerer fossen.

Omkring 1870 lod eieren af Gimsø kloster foretage minering
i Skotfossen, forat laksen skulde kunne komme op i Norsjø og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-1/0326.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free