Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BERG VÆR KSI) RIFT OG STENBRUD.
313
tre aar; han skulde «nyde al den Frihed, som Bergverks Vise og
Vonhed (vis og sædvane) er, i disse tre aar og siden saalænge
samme Bjerg holdes ved Magt og bruges.»
Sandsynligvis er dette Sundsberg kobberbjerg Sundsbarm
eller Guldnes kobberforekomst i Seljord.
Dette biskop Mogens brev vides ikke at have ført til nogen
drift, men snart begynder her i samme herred i Seljord den
første nogenlunde betydelige bergværksdrift i Norge.
Ertsforekomster var sikkert kjendte i Øvre Telemarken af
tyske bergfolk i aaret 1537, maaske var det — som netop
berørt — forekomster ved Sundsbarmvatn nær Guldnes, paa
hvilke biskop Mogens havde faaet brev 1524. Forekomsterne
var anseede for drivværdige, thi kongen, Kristian III, «udstædte i
Kiel til sin Sekretær Frantz Trebau, Søndagen efter Michels Dag
i Aaret 1537 en Fuldmagt», i hvilken det heder, at der var i
Norge opdaget et rigt bergværk, og det mere end paa et sted.
To sachsiske bergmænd havde om høsten 1537 været i
Telemarken og undersøgt forekomsterne, hvorfra de medbragte stuffer
til kongen.
Denne lod i 1538 udfærdige skriftlig tilladelse for dem til
at føre til Norge bergarbeidere fra Tyskland og fra andre steder,
og han lover saadanne, som vilde paatage sig at drive gruber i
Norge, de samme rettigheder og friheder, som andre regenter
havde tilstaaet bergværker i sine riger. Da de to bergmænd
reiste tilbage til Sachsen, sendte kongen fra Hamburg et udførligt
brev med dem til kurfyrst Johan Frederik — der var hans
slægtning — hvori det heder, «at de to Personer var erfarne i
Bergverks-Drift, i Smeltning og Probering, og havde i Norge
undersøgt Biergene og fundet i dem Ertser, som var 6-lødige i
Sølv, hvoraf han sluttede, at disse Bierge derpaa maatte være
rige.» Han bad om kurfyrstens raad om, hvorledes et saadant
værk burde ordnes for at blive varigt.
Af de muthingssedler, som de tyske bergmænd skrev 1ste
september 1538, sees det, at fundene er gjort ved Guldnes i
Seljord.
Tyskerne skriver Golmsberg som Golmsperck og
Goldsnis-berg, hvilket er Guldnesberg ved Sundsbarmvatn i Telemarken.
Det er i berganordningen vel af de tyske sættere gjort til
Golmsberg, saa er det andre steder blevet til Hohnsberg og atter til
Zoltnesberg, som norske navne i hin tid blev forvandsket.
Kurfyrsten sendte til kongen sin første bergmester Hans
Glaser, der reiste til Norge og gav en beretning om forekomsten,
og han omtaler forekomster ved Goldnisberg (Guldnes), Moysisberg
og Samsonberg. Moysisberg eller Moisesberg forklarer Wille som
«Sigstuel i Førresdals Præstegield, hvor endnu sees Levninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
