Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OC. SKIBSFART.
357
Ved de saakaldte license-breve kunde imidlertid
trælast-dragerne atter gaa over Nordsjøen. Den norske trælast stod
en tid i overmaade høi pris. Fartøier hyggedes eller kjøbtes, og
der var en livlig virksomhed.
Før 1811 kunde der dog spores tilbagegang, idet det engelske
marked begyndte at blive overfyldt, ligesom der til license-brevene
knyttedes den betingelse, at der skulde tages engelske varer for
endel af de indførte produkter. Paa grund af det
svensk-engelsk-russiske forbund ophørte license-farten mod slutten af 1812;
korntilførselen blev atter vanskeliggjort, og tilslut gjennemførtes
et fuldstændigt blokadesystem.
I 1812 var der misvækst; en kold og fugtig vaar og tidlig
nattekulde og sne ødelagde saavel poteter som korn. Priserne paa disse
livsfornødenheder steg til en uhørt høide, samtidig med at
pengesedlerne hurtig sank i kurs. Hertil kom statsbankerotten i 1813,
der reducerede pengerepræsentativerne til en ringe brøkdel af
deres paalydende værdi og voldte svære formuestab. Den stærke
reduktion af pengenes værd tog paa mange formuer, og der var
høi indførselstold paa trælast i England, og skibsfarten gav neppe
udbytte. Det faldt trykkende at udrede bidragene til Norges
bank, hvoraf Skien ilignedes vel 100 000 kr.
Tilgrunding ved sagmug fra de mange brug voldte ulempe
for Skien allerede i det 17de aarhundrede.
Endnu i 1789 indtoges trælasten ved Porsgrund, og salt
lossedes i Graaten. Den større eksport forlagdes fra Skien til
laste-pladsene ude i fjorden, hvor indseilingen var lettere og dybden større.
Denne tilmudring bevirkede, at kun jagter og andre smaa
fartøier fra Danmark og Vestlandet gik op til Skien. I sidste halvdel
af forrige aarhundrede anskaffedes en muddermaskine. Man
anbragte imidlertid i gamle dage det opmudrede dynd i den
nordligste del af havnen, hvis omfang derved formindskedes.
Pladsen «Mudringen», hvor der en tid holdtes marked, blev dannet
paa den maade. En grund arm af Bryggevandet, der skar ind
nordenfor sjøboderne, henimod den fra Kleven nedstrømmende
bæk, skal allerede have været gjenfyldt før branden i 1854.
I 1812 blev Graaten farbargjort for større skibe, idet der
anbragtes 2 moringsankere med bøier til skibes ophaling, og
fartøier kunde ved hjælp af dem varpes op ad strømmen, senere
kunde hin tids største skibe gaa op til Skien, og handelen der
blev livligere.
I den senere tid er slæbebaade blevet almindelig.
Graatenløbet er uddybet til 18 fod ved middelvandstand,
mens den før var 14 fod.
I 1895 anskaffedes en dampmuddermaskine, og dyndet lægges
nu i Frier udenfor Torsberg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
