Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406
BRATSBERG AMT.
kjønnet forstaar at skrive. Det hører til justitsraad Claumanns
mange fortjenester af præstegjeldet og hele Øvre Telemarken, at han
har indført smag og ambition for læsning, deri understøttet af
provst Vind f eldt og canceliraad Vamborg.
Tidligere saa beboerne i fjeldbygderne ned paa indbyggerne
paa det flade land og ligesaa omvendt, som Landstad beretter:
Fjöllmannen bor øverst og anseer sig i flere hensender hævet
over de mere forkjælede og som oftest mere fordærvede folk,
som bo nedenfore, bygdaren nemlig, som bor i de lavere og større
dalfører, og utmannen, som bor i Nedre Telemarken og omkring
byerne. «De<t var berre ein skarve utmann», siger fjeldmanden,
men saa bliver han til gjengjæld af hiin tituleret for «ein
sty-veleg fjöllmann».
Natteløberi er endnu almindeligt. Forsaavidt som man i
almindelighed holder sig til én, kan man vistnok alligevel sige,
at sædeligheden staar paa et ganske høit standpunkt; om
utroskab inden ægteskabet hører man yderst sjelden tale.
(Medicinaldirektørens indberetning).
Nogen karakteristik af befolkningen, der er
almengjæl-dende og sikkert rigtig, kan neppe gives, og de ytringer, som er
citeret af ældre forfattere, faar tjene til belysning af befolkningens
karakter.
Der klages over telerne, at de ikke er arbeidsomme, og over
at de har liden energi, men det maa her erindres, at den
nuværende tid øiensynlig mere end den ældre er en overgangstid,
da ny skik afløser den gamle, og at et fjeldfolk med gammel
kultur og gammel vane ikke saadan uden videre kan gjøres til
strævsomme arbeidere er indlysende.
At befolkningen fra gammel tid har havt sands for poesi
og kunst, vil være klart af det følgende, og Vinje har sagt, at
Telemarken kunde forsyne alle de nordiske lande med digtere,
og det er en sandhed, som ligger til grund for denne ytring, idet
folk i Telemarken utvilsomt har trang og anlæg for digterisk
produktion, en trang, som neppe er synderlig udviklet omkring
Skiensfjorden, og som synes ikke at være tilstede hos
befolkningen i Bamle, ialfald vides den ikke her at have sat nogen
frugt.
Nedenfor omtales befolkningens religiøse forestillinger, deres
overtro, digtning, kunst, madstel og klædedragt. Maaske kunde
beretningen om de gamle hestething bedst finde sin plads her.
Hestetking eller hestekampe, gamaleik, ledsaget af kapridt,
holdtes i Telemarken langt ned igjennem tiderne. Det er en
forlystelse, som efter de islandske sagaer er urgammel og kjendt
under navnene hestavig, hestaping.
Landstad skriver:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
