Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNIKATIONSMIDLER.
531
De egne af Telemarken, hvis dale har sit afløb til Norsjø,
antoges i 1845 at have en folkemængde af 45 000 mennesker. Deres
væsentligste udførselsartikel er trælast. Flødningen af trælasten
gjennem Skienselven var paa grund af de derværende fossefald
besværlig og kostbar, og kommunikationen over land mellem
byerne ved Langesundsfjorden og Norsjø samt egnen ovenfor var
ogsaa meget tung. Mellem Norsjø og Skien foregik al
landtransport ad den særdeles bakkede og tunge vei over Gjeiteryggen.
Ved Hollen og Ulefos laa der betydelige jern- og sagbrug, som
led under den besværlige transport. Den skaarne last fra dem
førtes i sammenlagte flaader over Norsjø til Løveid, kjørtes med
heste over dette 440 m. brede eid og blev saa gjennem en
plankerende sluppet ned i Storehølen, for saa igjen i flaader at føres
gjennem Meierelven ned til Hjellevatn. Den last, der saaledes
førtes nedover til Skiens havn og videre, blev herfra sluppen løs
gjennem fossene og atter flaadelagt nedenfor.
I 1850 sattes en dampbaad igang paa Norsjø og
Hitterdals-vatn, hvorved man flk lettet færdselen paa den 58 km. lange
strækning mellem Tangen i Hitterdal og Fjærestrand ved Norsjøs
sydligste ende.
Veien over Gjeiteryggen og fossene i Skienselven var
imidlertid fremdeles en stor hindring.
Skotfos forvoldte betydeligt tab og tidsspilde, hvorfor brugene
ved Ulefos foretrak at kjøre den skaarne- last fra Norsjø over
Løveid til Meierelven for at omgaa fossene.
Allerede Chr. Pram omtaler i indberetning fra sin reise i 1805,
at der «ved en opseiling ad Klosterfos og Skotfos vilde vindes
en bekvemmelighed, hvis fordel uden tvil i meget kort tid vilde
betale det, den kunde koste».
«Ogsaa et lidet kanalanlæg med et par sluser etsteds mellem
Lunde og Saltevje» omtaler Pram, og han mente, at Bøelven
kunde gjøres farbar for trækskøiter.
Allerede i 1831 indkom til regjeringen en forestilling om
ønskeligheden af en forbedret kommunikation mellem Norsjø
og Skien.
I 1844 foreslog kanal- og havnedirektøren planer til
forskjellige kommunikationer, og deriblandt var forslag om en kanal
gjennem Løveid, farbargjøreise af elven nedenfor ved Skien
tilligemed opdæmning af Hjellevatn.
I 1846 forelaa et forslag til et kanalanlæg. Kanaldirektør
Høyem udarbeidede en plan for kanalanlæg mellem Norsjø og
Skien.
Kanalarbeiderne paabegyndtes først i 1854, idet
minerings-arbeiderne i Klosterfos, Damfos og Langfos samt de større
murarbeider m. v. inden Skien by blev bortakkorderet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
