Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
534
BRATSBERG AM l’.
Først ved en stand af over 9 fod begyndte vandet ogsaa at
løbe gjennem Langfos, hvor der var et Gimsø tilhørende
laksefiske. «Damfossen» var fra gammel tid afdæmt til 131/’ä fods
høide. De fleste af brugene kunde først gaa ved 12—13 fods
vand.
Laksefisket omkring Klosterfossen er efter kanalanlægget
næsten ophørt.
Laksen fangedes før baade i selve Klosterfossen og under
Skotfos og i Falkumelven.
Kanalen har under anlæg en i januar 1899 paabegyndt
brygge i Hjellen. Den faar en længde af 150 meter.
Skiens sagbrug og møller opnaaede ved den med
kanaliseringen forbundne opdæmning af Hjellevatn en betydelig øgning
af sin aarlige driftstid. Fuldt aargangsvand fik man imidlertid ikke.
Ved Løveidkanalen er i 1897 opstillet en buste af amtmand
Hans Jørgen Christian Aall († 1894), født paa Nes jernværk i 1806,
amtmand i Bratsberg fra 1846—77; han gjorde sig navnlig
fortjent ved sit arbeide for det første kanalanlæg.
Saavel i Bergen som i Bratsberg amt har man ved
subskription stiftet legater, der bærer hans navn.
Bandak-—Norsjøkanalen er uden sammenligning det største
arbeide af denne art, som har været udført i Norge. Ved hjælp
af 15 sluser hæves fartøier og flaader op de 57 m., som skiller
Norsjøs vandspeil fra Bandaks.
Planen til dette dristige arbeide er først lagt af kanaldirektør
G. Scetren og overingeniør A. Borchgrevink, idet de i 1878
opstillede en beregning over omkostningerne ved vasdragets
kanalisering mellem Ulefos og Strengen. Undersøgelse for en saadan
kanalisering blev da anstillet senere, og plan udarbeidedes med
de ovenfor anførte paa Løveidkanalen gjældende slusedimensioner.
Kanalen begynder ved Ulefos, hvis 11 m. høie fald
overvindes ved 3 sluser, hvorpaa man gjennem en dels i fjeldet
udsprængt, dels ved store mure og .skjærme dannet rende kommer
ud i Eidselven, som nu er hævet 3 m. og derved gjort seilbar op
til Eidsfos. Mellem denne og Vrangfos gik elven før i stort fald
og bugtet løb mellem sandbanker; nu er der over Eidsfos bygget
en 10 m. høi dæmning, hvorved man gjennem 2 ved Hølene
anbragte sluser kommer op i et roligt, dybt bassin. Ved
Vrangfos, som har en høide af 23 m., findes ikke mindre end 6
sluser. Fossen dannes nu af den store Vrangfosdam, som har en
høide af 32 m., hvortil kommer et fundament af 3 m.,
bundbredden er 21 m. og kronebredden 4 m.; den er bygget paa et
af svære tilhugne granitkvadre dannet hvælv, af 2 m.’s tykkelse,
over en i bunden værende bréd, grusfyldt rende. Ved
Vrangfos-dammens bygning er et dybt og vildt gjel mellem næsten lodrette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
