- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Første del (1900) /
560

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

560

BRATSBERG AM l’.

Her bør dog erindres, at indfrielse af pantegjæld ofte
foregaar, uden at vedkommende dokument straks bliver aflæst.

Paa den anden side tyder det paa nogen økonomisk fremgang,
at de i sparebankerne anbragte kapitaler har været i stigende.

De af sparebankerne forvaltede midler og sparebankernes
formue var:

Forvaltede midler. Deraf bankernes formue.

1885 ...... 5 957 100 743 300

1890 ...... 9 806 500 1 033 600

1895 ...... 10 278 600 1 308 000

Skolevæsen. Den 7de oktober 1729 blev der paa thinget i
Seljord oplæst for almuen et cirkulære fra amtmand Christian
Bergh, hvori han opfordrede til at sætte igang et ordnet
skolevæsen. Forslaget blev godt modtaget i en række af herreder, og
Telemarken synes saaledes at have faaet en ordnet skole 10 aar
før den kgl. forordning af 1739 og før konfirmationens
indførelse. At der til skoleholdere maatte tages, hvad der var
at faa (som afskedigede underofficerer o. s. v.), er selvsagt.

Om skolevæsenet i ældre tid oplyser Wille i 1786:

«Efter en Indretning, som den 4de Martii 1783 blev
foranstaltet af Amtets Øvrighed, staaer Skolevæsenet paa en saadan
Fod, at hele Præstegieldet er inddelt i 7 Skoleroder, hvor enhver
Rode har sin omgaaende Skolemester, der begynder Skolen straks
efter Juul og ender den 14de April. 1 saa kort en Tid kan
Børnene ikke lære meget, men maae hele Sommeren og Høsten
glemme, hvad de om Vinteren have lært. Da nu Skolemesterne
selv ikke forstaae meget, er det høilig at undre over, hvorledes
Ungdommen i saa kort en Tid dog kan lære at læse temmelig i
en Bog, hvilket nok mere maae tilskrives oplyste Forældres
private Underviisning, end den offentlige.

Med Skolemesteren, som i sin Rode holder een Uge Skole i hver
Gaard, følger stedse et fattigt Barn, hvilke begge nyde fri
Fortæring og Logement; desuden faaer hver Skolemester 5 Rdl. 32 sk.
i aarlig Løn, som om Høsten betales dem af Sognepræsten, der
selv indkræver samme paa denne facile Maade, at enhver
Com-municant legger 2 sk. i Tavlen, hvergang de hengaae at skriftes,
og da dette af 1208 Communicanter udgiør 50 Rdl. 32 sk. skiønt
adskillige Fattige fritages, og Skolelønnen beløber sig til 49 Rdl.,
saa sees deraf, at Skolekassen tilligemed Skolevæsenet er i den
sletteste Forfatning.»

Amtets landdistrikt var i 1893 delt i 318 skolekredse med
ialt 11 642 undervisningsberettigede børn; det antal børn, som
ved aarets udgang undervistes i faste skoler, var 10 933 eller
omtrent 94 pct.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-1/0576.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free