Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
592
BRATSBERG AM l’.
religiøse forestillinger, for literære anlæg, for kunstsans, skikke
og sæder. De bidrag, som forskjellige forfattere, uafhængige af
hverandre, har leveret til beskrivelse af dette amt, viser det.
Den antropologiske forskjel mellem kystlandets eller
Vest-marrs befolkning, Grenlands og Telemarkens, er tidligere omtalt
(pag. 372). Grændsen for udbredelsen af det tykke l gaar
igjennem amtet (cfr. pag. 375).
Udbredelsen af sagnet om Aaskereien har ogsaa sin grændse
i amtet ikke meget forskjellig fra de andre grændser, de
sproglige og antropologiske.
En mærkelig grændse er der ogsaa for udbredelsen af
folkeviserne, de gamle melodier, og man tør vel ogsaa sige for de
literære og kunstneriske anlæg.
Det vil sees af afsnittet om befolkning, at alt det, som er
berettet om folkeviser, digtning og musik, gjælder Telemarken,
ikke Bamle fogderi. For at nævne tal, kan der henvises til
afsnittet om den nyere individuelle digtning, hvor der fra
Telemarken regnes op mellem 30 og 40 literære forfattere, mer eller
mindre stærkt knyttet til Telemarken, medens der fra Bamle
fogderi, saavidt vides, ikke er noget forfatterskab, der kan sidestilles
med dette.
Aarsagen til, at der gives en saadan grændse eller saadanne
grændser, kjendes ikke med sikkerhed, sandsynligt er det, at en
hel del af Telemarkens befolkning er kommen vestenfra eller
hører til den rygske folkestamme. Her maa det erindres, at
der er mange fjeldveie, som fra naboamterne fører fra syd og
vest ind i Telemarken, medens forbindelserne østover til sine
tider blev besværliggjort for dem, som ikkç Jiavde baad.
Sproglige grunde taler for, at folk i Mo og Skafsaa har havt
urgammel forbindelse over fjeldveie med Sæterdalen, folk i Nissedal
og Fyresdal kunde komme fra Nedenes amt ved at følge vasdraget,
flere fjeldveie fører over fra Ryfylke og Hardanger, og at følge
disse fjeldveie var før anlægget af kjøreveie kanske ligesaa
bekvemt som at reise østenfra eller østover, hvor man stadig skulde
passere store sjøer.
Der er meget, som taler for, at forbindelsen med Ryfylke
har øvet en ikke ringe indflydelse i dele af Øvre Telemarken, og
det, som ovenfor er berettet om forskjellen i antropologi, sprog
o. s. v., kunde nok finde sin forklaring ved P. A. Munchs
antagelse, at en indvandring eller bebygning af ryger, som paa
fjeld-veiene er komne fra vest og syd, har stødt sammen med folk
østenfra med tykt l, med en noget anden skalleform og med
mindre poetiske anlæg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
