Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRAGERØ BY.
7
viigedes kr. 33 320.00 i 1868. Der blev nedsat en komite til
a,t have ledelsen af de arbeider, der skulde udføres.
I 1876 besluttedes et andet stort veiarbeide, nemlig veien
til «Løkken». Man havde i Løkken lagt baade middelskolen og
bedehuset, og flere andre huse var allerede bygget; men man
havde ingen anden kjørevei end over Thomseheien. Den mest
benyttede gangvei til Løkken var den saakaldte Fedderbakke.
Repræsentantskabet bevilgede kr. 12 000 til dette veianlæg, og
arbeidet paabegyndtes vaaren 1877.
I 1881 udførtes vei til Jørandsberg. For beboerne paa
Jø-randsberg var det, især om vinteren, besværligt at faa ved og
vand bragt op ad daarlige trætrapper og saagodtsom
ufremkommelige stier.
Efter branden i 1886 er anlagt vei langs sjøkanten fra det
saakaldte Petershul helt til Stilnestangen.
I 1866 bevilgede byen kr. 40 000 som bidrag til
veianlæg-gene i landdistrikterne. Specielt byggedes den nye hovedvei fra
byen op til postveien, og i 1878—79 anlagdes vei fra Løkken og
Tallakshavn til Søndre Kalstad, hvilket veistykke af kommunen
forlængedes til Nordre Kalstad og byens kirkegaard.
Udgifterne til veivæsenet udgjorde i 1867 kr. 2 327.37,
medens det i 1892 krævede kr. 13 014.00.
Ved veianlægget til Toke og senere med fortsættelse helt op
til Telemarken, samt ved den nye vei gjennem Bamle har Kragerø
vundet betydelige fordele. Det hænder nu, især paa vintertiden,
at telemarkinger kommer til byen med sine læs.
Byens fortid. Det er uvist, naar Kragerø først er bebygget;
det ældste dokument, som er dateret Kragerø, er en
pengeobliga-tion af dato 27de april 1623.
I 1648 den 14de juni har Søren Nilssen Mørch, som i 1666
blev den første byfoged i Kragerø, faaet bevilgning af lensherre Ove
Gedde til at bygge et hus paa den plads, som Knut i Boens hus
før stod paa; en del af grunden tilhørte da kongen, og en del
hørte til gaarden Søndre Kalstad.
I en proces, begyndt i 1708, paaberaaber den ene af
parterne sig, at Anders skomagers hus var det ældste i Kragerø og
havde staaet paa den omtvistede grund over 100 aar.
Sandsynligvis har der i Kragerø fra meget gamle tider været
bygget smaa huse, hvori fiskere og arbeidsfolk har boet nær sjøen.
Der var dengang godt fiske af hummer og østers.
Kragerø fik i aaret 1651 tilladelse at bygge en egen kirke,
som den Iste november 1652 blev indviet under navn af Christi
kirke. Bønderne og øernes beboere har givet gaver til denne
kirkes bygning, hvorfor man og i forrige aarhundrede saa de
fleste af Sannikedals bønders navne malede paa stoledørene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
