Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRAGERØ BY.
9
Ved Kragerø var i det 17de aarhundrede et befæstet blokhus.
Først ved kongelig resolution af 24de juni 1739 fik Kragerø
frihed til at indføre og fortolde fremmede varer, medens den
før var afhængig af Skien.
For at være delagtig i Skiens privilegier maatte Kragerø
betale aarlig 24 rigsdaler til Skien.
Byen havde af flere grunde en trang tid i begyndelsen af
det 18de aarhundrede.
1711 natten mellem den 30te og 31te januar klokken 2
udbrød ildebrand, der lagde 40 huse i aske.
Paa grund af denne brand, den store krigsskat og andre
skatter, samt paa grund af at skibe dels blev tagne af fienden
og dels forliste, gik byen tilbage; handelen standsede under
krigen, og dens skibsfart døde saa aldeles hen, at den i 1722 kun
havde fire smaa kreierter tibage.
Kragerø har været besøgt af flere af de danske konger.
I 1685 var kong Christian V i Kragerø den 27de mai.
1704 den 4de juni var kong Fredrik IV i Kragerø.
1733 den 23de til 25de august var Christian VI og Sophia
Amalia samt hendes moder, markgrevinden af Culmbæck, i
Kragerø.
Byen var i det hele paa denne tid ikke af stor betydning,
idet den i 1722 ialt kun havde 42 familier og i 1733 kun 9
skibe, der alle var mindre end 20 læsters drægtighed med
undtagelse af et, der maalte 165 læster. Men byen voksede
forholdsvis stærkt i den anden halvdel af det 18de aarhundrede.
I 1767 havde Kragerø 16 handelsskibe.
I 1769 var der 941 indbyggere i Kragerø, og der svaredes
ekstraskat af 690 personer.
I aaret 1770 bestod byen af 208 gaarde, der i den
almindelige brandkasse var forsikrede for 35 840 rdlr. Endel huse var
byggede paa bolværk eller pæle.
Byen havde da nogle og tyve sjøboder; 11 sage, som alle
var i gang, hørte byen til. 11 store og smaa skibe, 5 kreierter,
1 kof og 1 galiot tilhørte byen.
Toldindtægterne udgjorde i 1794 12 586 rdlr., og i 1795
14 994 rdlr.
I aarene 1804—1806 indbragte tolden aarlig i gjennemsnit
25 836 rdlr.
I det sidstnævnte aar var 60 skibe af en samlet drægtighed
paa 3241 kommercelæster hjemmehørende her.
Trælastudførselen fra Kragerø var i aarene 1803—5 i
gjennemsnit 9037 kommercelæster, der for det meste gik til
britiske og hollandske havne. Indførselen var 13 154 tønder
kornvarer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
