Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
BliATSBERG AMT.
samtlige brændevinsrettigheder, nemlig 1 udsalg og 3 udskj
senkninger, hvoraf 3 i egne lokaler og 1 overladt til hotel.
Rettighed til udskjænkning og udsalg af brændevin:
Aarsret-tigheder efter lov af 9de juni 1866 og lov af 9de mai 1871
indehavdes af 5 mænd, hvis ret var overdraget til samlaget, som
ved udgangen af 1895 havde 1 udsalgssted og 2
udskænkningssteder (begge i samme gaard).
Rettighed til udskjænkning af øl: Aarsrettigheder efter lov af
af 18de juni 1884 indehavdes i 1898 af 10 mænd. 10
almindelige rettigheder overdroges til samlaget for handel med
brændevin. Ved udgangen af 1895 havde det 6 skjænkesteder, hvoraf
2 i samme gaard.
Indskrænkede rettigheder indehavdes af 2 kvinder.
Kragerø og omegns forbrugsforening begyndte sin virksomhed
i 1873, havde i 1895 143 medlemmer og en omsætning i 1895
for kr. 28 312.
Paa fisk er der god tilgang i Kragerø, og fiskebryggen er
som regel vel forsynet med fersk fisk. Men det er nu
forholdsvis sjelden, at de bekjendte gode kragerøøsters falbydes.
De bedste steder for østers var i 1789, efter Thue, paa
fjorden omkring Langø samt omkring Otterø, Gumø, Arø og
Havsund.
Thue siger, at byen havde «liden Tilførsel fra Landet og
Øerne af fersk Kiød, Vildt og deslige; fersk Oxe- og Kalvekiød
tilføres meest fra Laurvigs Grevskab, og om Vinteren fra
Tørre-dal Sogn, men Bukke- og Gedekiød fra Øerne, Sannichedal- og
Bamble-Sogne. Slagtertiden vides lidet af, da næsten intet levende
stort Qvæg indføres, men allene Bukke og Geder i September
Maaned. Derfor maae de fleste forsyne sine Huse med saltet
Kiød fra Danmark og Bergen. Fier-Kreature af Gies, Ænder,
Høns og Kyllinger, føres meest fra Engelland og Danmark, men
Sviin i stor Mængde fra sidste Sted, thi dermed er hverken
Landet eller Øerne forsynet. Tiurer, Uhrhøns og faa Jerper indføres
meest fra Bamble-Sogn, og om Vinteren, tilligemed Ryper og
Rensdyr fra Tellemarken.»
«Haandværkere,» skriver Thue i 1789, «Andes her ei andre, end
Snedkere, Skrædere og Skoemagere og Grovsmede, men nok af disse,
skiønt alle næsten Fuskere, da de fleste neppe har været uden
for Byen, og altsaa kun kan ansees for halv udlærte ligesom
deres Læremestre. Vil man derfor have andre Arbeider gjort,
maae samme bestilles paa andre Steder, som er baade brydsomt
og bekosteligt.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
