Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 78
BRATSBERG AMT.
Skien, Skiba, nævnes ikke synderligt i oldskrifterne.
Sandsynligt er det, at der i den frugtbare, velbebyggede egn
Hafund eller Høfund (paa østsiden af Skienselven eller det
nuværende Gjerpen), tidlig har dannet sig en kaupang nær fossen;
men denne kjøbstad Skien, Skiba (g. Skiöu) eller Skitian (g.
Ski-dunnar), har rimeligvis faaet sin egentlige opkomst efter stiftelsen
af nonneklosteret paa Gimsey.
Betydningen af navnet Skiöa og dets afledning er usikker.
Første gang nævnes Skien hos Snorre i Sverres saga i 1184, da
det heder fra slaget i Norefjorden i Sogn om Heklungerne, at de
kastede pile, spyd og brynesten, som de havde ført med sig fra
Skien. Harftsteinagjröt eller Hart)stei» har visseligen været
brynestene, som især vindes i Eidsborg sogn, og det første, man
saaledes hører om Skien, er, at den udførte brynestene, og at disse
benyttedes som kastevaaben.
Senere nævnes Skiöa i Inge Baardsens saga i aaret 1205,
da det heder, at Gunni Langi i Skiüunni byggede to skibe til
baglerne.
Af kirker nævnes kun en i byen selv, St. Mariæ kirke, men
straks søndenfor byen laa det rige Benediktiner-nonnekloster med
et kapel, og desuden hørte den før nævnte kirke, Hakasteins
kyrkja, længer i vest, paa sydsiden af elven, hvor nu
Hakasteins-faret ligger. Ikke langt nordenfor byen laa Gjerpen kirke,
(Ger-pinar kyrkja) og i øst høvdingsgaarden Bratsberg, ligeledes med
et kapel. Af gaarde nævnes Gestgarbrinn, Hoginn og et sted
kaldet Sundin få Sundunum) samt præstegaarden Lundr og den
nordligste gaard Hlib.
Som takmærker mærkes strækningen sydefter langs med
Bjerget (Brekkeberget) til Meginbekkr (Kverndalsbækken?) saa langt
som Hlibs grændser gaa, vestover til grændseskjellet mod
gaardene Folkheimr (Falkum) og til Fartangen samt midt i Farvatn.
Stedet, hvor klosteret havde sit nøst, synes at have været kaldet
Naustaberg; ved fossen her var godt laksefiske.
1346 fik Skien sine første kjøbstedsprivilegier, der bleve
konfirmerede af kong Magnus Eriksen Smek i 1359 og siden
mange gange er fornyede og udvidede, saaledes af Kristian I.
1548 konfirmerede Fredrik I disse privilegier paa Akershus slot;
ligesaa konfirmerede Kristian III, Kristian IV og Fredrik III
privilegierne, den sidste i aar 1648. Fredrik III gav byen flere
privilegier den 30te juli 1662; disse konfirmeredes af Kristian V
aar 1682, Kristian VI 1735 og kong Fredrik V 1749.
Allerede før trælastudførselen begyndte, eller i 1346 var Skien
saaledes kjøbstad, men den har vistnok været en ubetydelig by.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
