Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 80
BRATSBERG AMT.
I slutningen af det 16de og begyndelsen af det 17de aar
hundrede blev der holdt flere herredage her Saaledes i juli 1576.
Tilstede var da i Skien ogsaa Peder Klaussøn Friis, præst i
Undal († 1614), fra hvem der er beretninger om Skien og
Telemarken.
Efter 1576 holdtes der herredage i Slsien 1613, 1619 og
1625. Kristian IV var her tilstede 2den—21de august 1613.
1613 forhørte biskop Sinning i Kristian IV’s nærværelse her
paa herredagen de for jesuitisme beskyldte præster og afslørede
deres «skalkhed».
I 1628, da den norske hær blev organiseret, blev det
bestemt, at byerne skulde have en borgervæbning, bestaaende af
16 kompanier, og deraf var et kompani fra Skien.
Ved Fredrik III’s hyldning 1648 blev der fra Skien indgivet
en petition om stadfæstelse paa de ældre privilegier og toldfrihed
for de fedevarer, der føres mellem byerne.
Under 25de august 1648 bekræftedes byens privilegier.
Ved udgangen af det 16de aarhundrede var Skien vistnok
en ubetydelig flekke, men i det 17de aarhundrede gjorde den
fremskridt; — endnu hurtigere fremad gik de under Skien hørende
ladesteder, der alle i begyndelsen af det 17de aarhundrede blev
af stor betydning for trælastudførselen, særlig var dette tilfælde
med Langesund, som allerede ved midten af 1580 aarene var
landets vigtigste eksportsted for trælast.
Ogsaa udførselen af jern begyndte at blive af betydning.
Skiens borgerskab eiede efter lensregnskaberne allerede ved
midten af det 17de aarhundrede mange gaarde. Ca. 1640 eiede
de saaledes 11 gaarde i Gjerpen og derhos en hel del halve og
«ødegaarde». Ca. 1660 besad borgerskabet jordegods til en
samlet skyld af 424 rdlr.
I 1661 opgives Skiens aarlige udgifter til ca. 756 rdlr., i
1722 til ca. 610 rdlr., i 1779 til ca. 1 583 rdlr., hvoraf 400 rdlr.
til de fattige.
Til at svække byen har en lang række af ildebrande virket;
i det 16de, 17de og 18de aarhundrede har der været følgende
større ildebrande:
Skien kirke brændte den 27de februar 1582, i hvilken
anledning kirkerne i Bratsberg len og de nærmeste provstier
paa-lagdes en ydelse til dens gjenreisning.
Den 14de februar 1652 brændte kirken og 48 gaarde;
pintse-dag 1671 kirken og 100 gaarde; i 1681 brændte 40 huse i
Hjellen.
Branden den 10de november 1732 brød ud kl. 1—2 om
natten og lagde i løbet af 9 timer den bedste del af byen øde.
Kirken led endel og blev kun med nød reddet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
