Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 88
BRATSBERG AMT.
Porsgrnnd faaet jævnere strøm, og farten til Skien holdes som
regel aaben aaret rundt.
Sagflis fra sagene ved Skien udgrundede tidligere havnen i
den grad, at adkomsten blev saa besværlig, at toldboden tidligere
laa i Porsgrund.
Skienselven ved Skien ligesom kanalen, der fører fra
Brygge-vandet op i Hjellevatn, er tidligere omtalt. (I pag. 103).
I Hjellevatn er der brygger for telemarkstrafiken.
En større brygge i Hjellen ved Hjellevatn er under opførelse,
den blir 150 meter lang og 15 meter bred.
Den bygges af kanalvæsenet.
Havnevæsenet har projekteret forlængelse af bryggerne langs
Sandviken og Follestad paa havnens østre side i en længde af
henimod 500 meter.
Indsjøer og elve i Skiens by er:
tao.2
Del af Farelven med Hjellevatn.......0.2
Del af Skienselven..........0.2
Samlet areal af ferskvand.........0.4
Kirker. Fra middelalderen omtales en Mariakirke i Skien i
biskop Eysteins jordeborg (ca. 1400). Den brændte 14de februar
1652 og pintsedag 1761, hvorefter den restaureredes.
Skiens kirke nævnes første gang i diplomerne 1297, da
erkebiskopen af Nidaros tilstod alle dem, som ved bodfærdigt sind
paa 7 opregnede festdage besøgte Skiens kirke, 20 dages aflad.
Skiens Mariakirke var af sten, laa paa det saakaldte
Bjørne-skjær, der blev skjænket til kirketomt, som der siges, af en
abbedisse i Gimsø kloster; paa grund af istandsættelser og
ombygninger efter brandene var den at betragte som en ny kirke.
Efter kirkens undergang den 24de november 1777 reiste sig
Skiens Kristians kirke fra 1779-—1783, en teglstenskirke i
kors-form, der havde 1176 pladse, hvilken stod indtil den store brand
7de—8de august 1886.
Den blev indviet 19de februar 1783.
Om kirketomten Bjørneskjær, der, som netop nævnt, siges
givet af priorinden og nonnerne paa Gimsø kloster, beretter Thue,
at den «i Gavebrevet kaldes en Øe, hvoraf endnu sees en Ligning,
endskjønt den nu er landfast med Byen».
Denne kirke af 1783 fik et smukt og anseligt udstyr.
Altertavlen blev, ifølge B. H. v. Løvenskiold, kjøbt fra «et tysk
fyrsteligt kabinet» og skal være malet af Michel Angelo de Casarage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
