Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 98
BRATSBERG AMT.
krav paa en bestemt (metodistisk) «omvendelse» og paa
«vidnesbyrd», og med fordømmelse af alle verdslige fornøielser som dans
og kortspil.
Lammers virkede en tid som forstander for den «fri
apostoliske menighed», hvis oprettelse i den følgende tid blev efterfulgt
af flere lignende paa forskjellige kanter af landet, tildels under
hans personlige ledelse — han besøgte bl. a. 1858 Nordland og
Finmarken og 1859 Stockholm.
I en «aaben bekjendelse» af 12te november 1860 erklærede
han imidlertid, at han var for sin del «kommen til den
overtydning, at der har blandet sig meget urent ind med i vor
udtrædelse af statskirken, vore foreninger, vor bekjendelse og
navnligen det i den, som omhandler og vedkommer daaben, dens
væsen og brug». I denne bekjendelse erklærede han videre nu
at «vedkjende sig i alle dele den augsburgske konfession», han
opgav sit forstanderkald i den frie menighed, sluttede udgivelsen
af sine «meddelelser til og fra de frie apostolisk-kristelige
menigheder», traadte kort efter igjen tilbage til statskirken og indbød
til subskription paa et tidsskrift Meddelelser vedkommende Guds
Rige fjernt og nær».
De senere aar af sit liv tilbragte han for en stor del i
udlandet, navnlig i Italien, Tyskland og Danmark; han viede sig
til den kirkelige kunst og udførte flere altertavler til norske
kirker, ligesom han tidligere under sit ophold i Bamle — hvis
hovedkirke han byggede — og senere havde givet tegninger til
flere norske landskirker. Han døde 2den mai 1878 i Skien, hvor
han levede de sidste par aar.
To smaa menigheder, «den kristelige dissentermenighed» og
den Lammerske frimenighed (den sidste nærmest baptistisk)
bestaar endnu.
Repræsentation, embedsmænd og funktionærer. Skien danner et
valgdistrikt, der sender 1 repræsentant til storthinget. Antallet af
stemmeberettigede var i 1897 1 062.
Da Skien ved den sidste almindelige folketælling i 1891
havde 8 979 indbyggere, skal den efter lov af 27de juli 1896
have 11 formænd og 33 repræsentanter.
Skien var sædet for en lagstol i 1294, og den vedblev at
være her, indtil den ophævedes i 1797.
En erindring om lagmanden har man i benævnelsen
«Lag-mandsgaarden» paa Litle Gjerpen i Skien.
Under Skien lagthing henhørte byerne og hele nuværende
Bratsberg amt og Numedal i Buskerud amt.
Skiens borgermester førte en tid (1686—1695) navn af
præsident, der var desuden en eller flere raadmænd, foruden byfoged
og bv- og raadstuskriver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
