Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HKATSBIiKG AMT
fjorden foregik paa den tid Norges største trælasteksport, for en
stor del i hollandske skibe, der førte last og tjære lige til
Spanien. De kom flere gange aarlig og brugte ogsaa at kjøbe direkte
af bønderne mod kontant eller varer.
I 1653 flk Georg Orse bevilgning til at anbringe en
skibs-mølle ved Brofosstrøm.
Sagbrugsdriften blev begunstiget ved privilegier. Antallet af
sagbrug blev begrændset til de allerede anlagte og i 1688
indskrænket, saa at eierne kunde regulere markedspriserne. Hver
sag blev sat til en vis produktion, som før omtalt.
Kongebrev af 1647 forbød Skiens borgere, «der forsømte al
anden borgerlig næring, saa sjøfarten ganske og aldeles derover
blev liggende», at kjøbe, mærke og udføre tømmer ovenfor
Skotfos.
Trælastudførselen tiltog efter Londons brand den 2den
september 1666, da ca. 13 000 huse og 89 kirker brændte; det hed,
at nordmanden varmede sig godt ved Londons brand. I tiden
1679—1709 gik trælastpriserne op, og skibsfarten blev livligere.
I krigsaarene 1709—1720 gik det tilbage; mange fartøier
tabtes ved kapring. I 1722 var der af Skiens 21 skibe kun
4 tilbage. Mange fartøier solgtes eller laa i havnene. I 1721
udtalte Skiens magistrat, at de handlende kun tænkte paa at
lukke sine boder.
Sagbrugenes rettigheder fra den tid, de var kronens eiendom
— særlig at holde de tekster i vasdraget og til at lægge brug
paa Blegebakstranden og flaader langs denne, Klosterlandet og
Hjellen har i den sidste tid foranlediget nogle processer.
Før branden i 1854 blev der anlagt et for den tid
udmærket brug med 4 grinder og 6 cirkelblade. Der blev her skaaret
i 17 uger.
Flere sage blev ombyggede i den nærmeste følgende tid.
I slutningen af 50-aarene byggedes kehrrader, der drog
stokkene fra Hjellevatn linder broerne hen til sagene.
Efter branden i 1854 blev sagbrugene søndenfor Damfos
bedre indrettede. Høvleri blev sat igang i 1872.
Da Kraft beskrev amtet 1826, var der 32 sage, som
erlagde sagskat for en skur af 3 078 tylvter tømmer. De fleste
tilhørte stedets trælasthandlere. Sagene kunde kun skjære
10 til 16 uger om aaret, da de den øvrige tid manglede
vand.
Foruden disse sage var der ikke andre fabriker end 5
brændevinsbrænderier med 5 kjedler af 2 322 potters indhold.
Omkring 1860 var der i Skien ikke faa tobaksspinderier, der
senere efterhaanden nedlagdes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
