Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
BRATSBERG AMT.
I 1894 indrettedes der et tørretaarn efter Hiorths system. Der
tilvirkes af gran og asp*) ca. 4000 tons masse (vaad).
Fra sliberiet ledes kraft til det mekaniske værksted, der
oprettedes i 1886. Værkstedet udfører især reparationer, men
tilvirker ved siden deraf saavel landbrugsmaskiner som
apparater for mindre møller og sagbrug i oplandet.
Møllen, der er blevet adskillig forbedret, idet der f. eks. i 1887
anbragtes en turbin (60 hkr.) istedetfor tre vandhjul, formaler
(som leiemaling) aarlig 10—15 000 tdr. korn.
Der er ved bruget 60 mand.
Kittiisen og Hansens træsliberi er anlagt 1872.
Det sysselsatte i 1895 45 arbeidere hele aaret.
Der benyttes vand.
Det første sliberi i Norge var Bjørsheim ved Bjølsen, nr. 2
ingeniør Tobiesens anlæg ved Lysaker.
Det næste brug var Kittiisen & Hansens sliberi, der blev
anlagt i 1870 og er den ældste af Skiens træmassefabriker (nr.
3 i Norge).
Brugseier H. C. Hansen, der havde læst om den nye
træmasse-industri i Tyskland, udkastede planen og fik sin fader,
H. A. Hansen, svogeren N. Kittiisen og oldermand Hans
Abrahamsen med paa dens iværksættelse. Mølleeier H. A.
Hansen skal især være blit slaaet af den kjendsgjerning, at et ton
masse dengang stod i samme pris som et ton rugmel, hvortil
raastoffet var ulige dyrere. Man kjøbte for 2500 spd. de to
Spegesage ;i 1826 L. R. Barnholdts), der af Johan Vauvert i
50-aarene blev omdannet til et mere tidsmæssigt sagbrug og i
1859 af hans bo solgt til Fredr. H. Blom, søn af J. Blom, og
opførte det sliberi, der brændte i 1893. Monteringen skaffede
H. C. Hansen, som forestod anlægget, fra Chr. B. Mohns mekan.
maskinværksted i Kristiania. Fra først af var der kun én sten
med horizontal aksel. Papmaskiner havde man ikke, men
massen fyldtes lige i sække, som pressedes. Det varede imidlertid
ikke længe, før der anbragtes nok en sten (med vertikal aksel).
Efter fem aars forløb øgedes stenenes antal til fire, et par aar
senere til seks. Medens der i den første tid kun blev slebet 25
tons vaad masse ugentlig, beløber produktionen sig nu til ca.
2000 tons vaad og ca. 1200 tons tør masse aarlig (ialt ca. 4000
tons, vaad beregning).
Efter branden i 1893 blev de to gamle vandrender, hvis
samlede tversnit mellem «koterne» N og 14 udgjør henved 92
*) Aspetømmeret kjøltes mest fra kyststrøget Sandefjord-Kragerø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
