Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DRANGEDAL HERRED.
137
triske punkt Bøfjeld i grændsen mellem Drangedal, Solum og
Hollen, 530 m. over havet. Tæt vestenfor Bøfjeld er et
høit-liggende, ubeboet fjeldskar, der ved en lav,’ skogbevokset
aas-strækning skilles fra Sætreelvens dalføre.
Sætreelvens dalføre er lige til 3 km. bredt, med
smaavande, myrer og græsland i bunden; det er skilt fra
hoveddalføret ved en lav aas. Der er kun bebygget en enkelt
gaard samt nogle pladse.
Vestenfor Sætreelvens dalføre ligger Omlandsheien og
Tre-■stikkelfjeld, med største høide straks nordenfor grændsen mod
Lunde i det trigonometriske punkt Lubergfjeld, 640 m. høit; mod
syd ligger låve aasstrækninger og mod vest
Sinjesdalen, der er temmelig tæt bebygget og vel opdyrket;
den gaar fra Naasvatns nordende, først i nordvestlig og siden i
nordlig retning, forgrener sig i flere fjeldskar, der taber sig
mellem de trigonometriske punkter Lubergfjeld og Roglefjeld,
Mellem Sinjesdalen, hoveddalføret og Homlielvens dalføre
er en ca. 10 km. bred fjeldstrækning, som i den nordlige del i
Soglefjeld naar 875 m., og i .Slettefjeld 900 m. over havet; mod
syd gaar den over i lavere, skogklædte aaser, skilte ved smaa
bækkeskar og smaavande. Mod øst er her temmelig steilt fald;
mod syd svagere skraaning mod Bjaarvatn, uden at der dog er
synderlig meget dyrkbart land paa vandets nordøstre side; mod
vest er mere langstrakte skraaninger, nærmest hovedvasdraget og
Homlielven gaar det over i bakker. Mod nord ligger Lunde
herred.
De høieste toppe er skogbare.
Homlielvens dalføre ligger i hoveddalførets forlængelse;
det vestligere liggende Daleelvens dalføre er længere og har mere
dyrkbar mark og kan derfor regnes som hoveddalføre.
Homlielvens dalføre er temmelig aabent og velbebygget i den nedre
del; det forgrener sig længere op i flere fjelddale, der taber sig
henimod grændsen mod Kviteseid.
Vestenfor Homlielvens dalføre er et lavt heilandskab med
adskillig dyrkbar mark og med talrige heigaarde og sætre, mod
nordvest hæver sig det trigonometriske punkt Rollingerne, 948
m. høit, ved hvilket fjeld hoveddalføret har sin begyndelse.
Herredets hoveddalføre, Tørdøla dalføre eller
Kragerøvasdragets dalføre har sin eiendommelige
skjønhed og tiltrækning. Låve, skogklædte aaser; milevide,
mørke gran- og furuskoge, sjøer og fjeldvand indimellem;
gaard-klynger, ofte en fjerding mellem hver, med store, hvide
hovedbygninger og rødmalede udhuse.
Dalen begynder som et trangt fjeldskar mellem Kollingernes
nordøstlige og sydøstlige top, gaar først i sydlig og senere i syd-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
