Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKAATØ HERRED.
173
skaret og tildels inde mellem aasene. Mod kysten er i det hele
steilt fald, navnlig mod øst.
Halvøen søndenfor Kilefjorden er mod vest
begrændset af det af vande opfyldte skar, der danner herredets
grændse mod Sannikedal; den sydligste snip af halvøen tilhører
Søndeled herred.
Halvøen stiger i det hele steilt op saavel fra kysten som fra
eidet og danner et lavt plateau, der hæver sig noget mod vest
og nord; enkelte låve heistrækninger, adskilte ved i regelen
trange skar, som Skihsmandsheia og StøkoUene, ligger i den
nordlige del.
Halvøen kaldes i almindelighed Gjæren, et navn, der dog
maaske rettest tilhører kysten med de mange udenfor liggende
skjær. Navnlig i dens sydøstlige del er der adskillig dyrkbar
mark saavel ved kysten som inde paa plateauet.
Øer. De vigtigste øer er:
Langø, Gumø, Arø, Oterø, Berø, Skaatø og Taatø, samt
Jomfruland og Straaholmen.
Naar undtages de to sidste øer, er de øvrige stærkt
udstykkede ved bugter, og der er kun lidet dyrkbar mark; mest er
der paa Skaatø.
Jomfruland og Straaholmen har en fra de andre øer forskjellig
karakter; de har saare lidet fast fjeld i dagen og er låve.
Jomfruland er temmelig tæt bebygget, da den er frugtbar.
Øen er 7 km. lang, men intetsteds over 0.7 km. bred.
Thue skriver i 1789:
«I forrige Tider har nogle af Amtmændene i Bradsberg Amt
boet her, og den saakaldte store Giestestue, som er meget
gammel, viser endnu Levninger baade af de forrige Tiders Yppighed,
og Hollændernes frie Fart paa Stedet, da Dørene, Dørkarmene,
samt Vindueskarmene, ere alt af Eegetræ, indlagt i smale Render
med Ibenholttræ; ligesaa staaer der og et gammeldags Sengested
af Eeg med Ibenholts Indlægning. Her haves den skiønneste
Spadseregang, og den behageligste Udsigt til Havet ved alle
forbiseilende Skibe. Denne behagelige Øe kunde blive et Spisekammer
eller et andet Amager for Kragerøe og Langesund, naar Beboerne
ville paatage sig at dyrke Haveurter, tillægge de muelige Kreature,
samt Ænder og Gies, og dyrke de endnu ødeliggende Jordstykker.
Havnen er den største, beqvemmeste og tryggeste langs Kysten,
men de Seilende maae tage sig vare for to deri liggende
Blinde-Skier, Amtmands Boverne kaldet. Inden for Øen passere meest
de Skibe, der agte sig til Langesundsfiordén, hvorfor dens
Gjen-nemfart gemeenlig kaldes Langesundsrenden. Opsidderne ere de
sikreste og vederhæftigste Lodser, paa hvilke intet er at udsætte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
