- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Anden del (1900) /
175

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKAATØ HERRED.

175

Indsjøer:

Km.2

Del af Grummestadvatn.....0.2

Skjærs jø.......0.2

Del af Lei vatn........0.4

Del af Ei ds vatn.......0.2

Del af Hulvatn........0.8

8 smaavand eller dele af
saadanne ........0.3

Samlet areal af ferskvand 2.3

I herredets ferskvande er der ørret, men ikke nogensteds
talrig, for det meste er det liden, daarlig fisk. Noget større
fiskevand er der ikke. Sjøørreten søger om høsten op i de fleste
bækker.

Ørret, røi er der i Hulvatn ved Brødløs. Gjedde og aal
forekommer, men ikke i mængde.

Endel smaalaks gaar op Kammerfoselven, men standser nu
ved Kammerfos dam.

Kyst og fjorde. Skaatø herred er et kystherred, det har
en kyststrækning af 22 km., og er i høi grad udstykket ved
mange sund mellem de talrige øer i herredets nordøstlige del
og flere fjorde, af hvilke Fossingfjorden i grændsen mod Bamle,
Hellefjorden, Kilefjorden og Haslumfjorden er de betydeligste.

Den nordlige del af herredets kyst er ved talrige større og
mindre øer beskyttet mod havet, hvorved der dannes
indenskjærs-leder, som i almindelighed er taalelig rene.

Østenfor Kragerø er kysten aaben og ubeskyttet; den
langstrakte, låve ø Straaholmen og Jomfruland fortsætter dog paa
den søndre side af Jomfrulandsrenden i en banke, der følger
kysten i en afstand af ca. 2 km.; dybden er, enkelte grundere
steder undtagne, mellem 17 og 21 m. Denne del af kysten der
almindelig kaldes Gjæren, er lav og uden havne, naar undtages
Espedoken og Ellingsvik, der kan søges af indtil 2.2 m.
dybtgaaende fartøier; indløbene er grunde og urene. I renden mellem
banken og land kan stoppes i stille paa 22.5 til 33.9 m. vand
og god ankerbund.

Langs den ydre side af Jomfruland er der grundt et par
kabellængder af land. Ca, 4 kabellængder af land kan i stille
stoppes paa 19 å 22.5 m. vand og sandbund.

Ved nordenden af Straaholmen kan ankres paa 15 m. vand
og sandbund; mindre fartøier kan ankre mellem Teineskjær og
land paa 9 m. vand og sandbund. Begge disse stoppepladse er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-2/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free