Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
.BRATSBERG AMT.
Stavsengen fyr paa Skaatø, fast, rødt fyr af 5te orden, anbragt
i et gult træhus med taarn, lyset er 25.1 m. over havet. Fyret,
som er skjærmet for Butteboen, anlagdes 1874 og har en
lysvidde af 7 kvartmile. Det ligger under nordlig bredde 58° 51’
10" og under længde vest for Kristiania meridian 1° 15’
44.6".
Strømtangen, fyr, fast rødt fyr af 6te orden paa vestsiden af
indløbet til Kragerø, i et gult træhus; lygten er 7.8 m. over havet.
Fyret, som ligger under nordlig bredde 58° 50’ 25" og under
længde vest for Kristiania meridian 1° 15’ 14.6", har en
lysvidde af 6 kvartmile og lyser fra S. 3/i O. indtil N. 3/é V.
De forskjellige seilløb er i fornøden grad forsynede med
mærker.
Strømmen udenfor kysten sætter næsten altid vestefter,
undertiden med en fart af 3 mil i vagten. Med vestlige storme
høst og vaar løber den ofte østover. Den spores indtil 5 mil
af kysten, men løber stærkest et par mil af kysten. Mellem og
indenfor skjærene løber den ofte østefter.
Ebbe og flod er ubetydelige.
Havnene er kun i strengere vintre belagte med is, og da
især i januar og februar, til hvilken tid ogsaa bælter af drivis
fra Kattegattet sætter op mod kysten.
Lodskuddene udenfor kysten er temmelig ensartede,
100-favnedybden træffes ca. 1 mil udenfor kysten.
Jordsmon. Paa fastlandet og de indre øer er muldblandet
ler og myr almindeligst. Paa de ytre øer er derimod sand med
ler undergrund for det dyrkede jordsmon. Paa Jomfruland er
bunden rullesten, og paa mange steder fra 1 til 3 meter mægtigt
lerlag, øverst paa indsiden er et tyndt lag muld blandet stærkt med
sand. Hele skogen staar i sandjord; paa ryggen af øen samt paa
ytersiden ligger rullestenene i dagen. Grundfjeldet stikker op ved
Saltsten og Djupodden.
Dyrkbar mark. Den meste dyrkbare mark ligger paa
halvøen søndenfor Kilefjorden, tildels paa Skaatø og Jomfruland
og videre spredt ved kysten og mellem fjeldene paa halvøerne
og øerne.
Jordbunden er i almindelighed frugtbar, og klima og
jordbund gjør herredet særlig skikket for frugtavl.
Der er ikke synderlig nyland opryddet i de senere aar.
Dyrkningen af korn og turnips er aftaget lidt, og
dyrkningen af poteter er tiltaget lidt. Dyrkningen af engfrø er ikke
almindelig.
Bedre redskaber er blevet almindeligere, og antallet af
slaa-og meiemaskiner er tiltaget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
