Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BAMLE HERRED.
191
Stathelles areal er 0.24 km.2. Bamle herred uden
ladestederne Langesund og Stathelle udgjør, som før omtalt, efter den
officielle statistik 286.83 km.2
Bamle herred er i det hele gjennemskaaret af fjorde,
forsænkninger og dalfører; mellem disse ligger aasstrækninger, der hæver
sig til omkring 200 meter. Ved disse forsænkninger og dalfører
er herredet sønderskaaret i smaadele.
Landet mellem Frier i øst og dalstrøget
mellem Ombordnes og Rognegaardene i vest har
en fra den øvrige del af herredet forskjellig karakter, idet det
bestaar af siluriske bergarter, lerskifere og kalkstene. Denne
del af herredet falder steilt af, saaledes Rognflaaet og Høgenhei,
mod det lavere liggende gneisland. De to nævnte skraaninger er
bekjendte sjømærker.
Dalstrøget mellem Rognegaardene og Ombordnes eller
Rogns-dalen, er temmelig bredt og aabent; i den nordlige del ligger
Stokkevatn; den sydlige del har adskillig dyrkbar mark. Medens
østsiden af dalen er steil med siluriske lag, er den mod vest
begrændset af svagtskraanende heistrækninger af grundfjeldets
bergarter.
Andre dalfører i herredet er:
Herredalen er en trang, af steile bergvægge begrændset dal,
der gaar ind fra Frier i herredets nordlige del; den udvider
sig og giver plads for en hel række af vande: Hellestvetvatn,
Midtvatn, Flaatevatn, Rørholtuatn og Rørholt/jorden; med undtagelse
af det førstnævnte ligger de i grændsen mod Solum og
Drangedal herreder. Dalen har kun lidet dyrkbar mark og sparsom
bebygning.
Fra sydenden af Flaatevatn gaar et skar over til Bamlevatn
omtrent i herredets midte og fortsættes herfra til Aabyfjorden i
Aabyelvens dalføre.
Omkring Bamlevatn og i dalførets nedre del er endel
dyrkbar mark; høiere oppe er der kun enkelte gaarde.
Fra sydenden af Rørholtfjorden strækker sig to parallele
skar, der sluttelig forener sig, over mod Fossingfjorden. Begge
har kun lidet dyrkbar mark.
Der er i Bamle herred et net af hinanden krydsende mindre
dalfører, der adskiller heistrækningerne; disse dalfører er som regel
trange og har kun smaa strækninger og flekker dyrkbar mark.
Meget høie fjeldtoppe er der ikke i herredet.
Trigonometriske punkter er:
Nykjønatten, Havsaasen 277 m., Æsefjeld 160 m. høitog Aasfjeld
191 m. høit. Fjeldene har i regelen afrundede former.
Andre større høider er Løvmarkaasen (250 m.) øst for
Rørholtfjorden, Fjølbuaasen (235 m.) nordvest for Fjølbuvatn. Hors-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
