Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BAMLE HERRED.
199
Gruberne laa dels paa gaarden Traak og dels paa nabogaarden
Tveiten. Her forekommer i kvarts indsprængt graa og brun blende,
drøie stykker af kobberkis og sølvholdig blyglands, mest
zinkblende; malmen holder kun nogle faa lod sølv i centneret.
Jernmalm omtaler Kraft som forekommende langs sjøkysten i
Bamle, saaledes paa præstegaardens, Østre Breviks, Brekkens, Høns,
Dørdals, Vaags, Finmarks og Trosbys grund, hvor der er en
mængde gruber og skjærp tilhørende Fritzø jernværk, men som
dog alle er indstillede.
Jernværket paa Kongsberg har hentet malm fra Bamle.
Løvenskiold beretter i sin beskrivelse:
«Man haver i Bamle Sogn blottet endeel Jern-Gange som igien
strax ere udgaaede eller ikke vare smeltværdige.
Under Gaarden Astal blev drevet længe en god og til
Støbning tienlig, hvori fandtes smukke Druser og Crystaller, men Kies
og Kobber giorde den ved nogle Baand ganske utienlig.»
I herredet har tidligere ligget Herre hammer paa Hellestvets
grund ved Herreelvens udløb af Hellestvetvatn, tilhørende Bolvik
jernværk.
I Bamle herred er der en del nikkelgruber indeholdende
nikkel-holdig magnetkis, hvilken optræder i og nær gabbro.
De vigtigste af disse gruber og skjærp, som for tiden er
nedlagte, er:
Meinkjær grube under gaarden Feset, Bamle, Nystein, Hansaas
gruber under gaarden Nystein, Vissest ad grube under gaarden
Visse-stad, Skauen grube under gaarden Skauen.
Bamle nikkelgruber dreves væsentlig i tidsrummet 1859—1884,
da driften her ophørte paa grund af daarlige nikkelpriser.
De fleste af disse gruber er drevne under Bamle nikkelværk,
som havde en hytte nær Kragerø i Skaatø herred.
Den rene nikkelholdige magnetkis er ikke fattig, op til 4%
nikkel med kobolt, men den er blandet med berg, saa at
gehalten af den udvundne skeidede malm holdt 1.2 — 1.4°/o nikkel
fra Meinkjærgrube og 1.5% fra Nysteingrube.
Denne malm smeltedes til en skjærsten med omtrent 31/s %
nikkel. I 1881 smeltedes saaledes 1 210 ton malm med 225 ton
kokes og med et udbytte af 477 ton skjærsten med 31/a % nikkel.
Ved hytten fremstilledes pulvernikkel med opimod 70%
nikkel og nikkeloksyd med 50—60 %.
Apatitførende gange forekommer paa mange steder i Bamle;
de rigeste gange blev fundne i 1872 paa Ødegaarden, og disse er
de eneste, som har givet anledning til en drift, der har havt
nogen varighed. Ifra 1872 til 1899 har her fundet sted en drift
paa apatit, ved hvilken der er udvundet over 100 000 ton apatit
til en værdi af over 10 millioner kroner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
