Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
.BRATSBERG AMT.
Langesund omgives af Bamle herred, af hvilket det udgjør
en del. .
Langesund by har en temmelig betydelig udstrækning, idet
hele Langøen hører til byen og videre landstrækningen op mod
Slaat-tenes gaards bygninger, og mod Langesunds bad. Den strækker
sig ud til skjæret Skjcereg, hvilket hører til byen.
Slaattenes park ligger inden byen.
Grændsen mellem Bamle herred og ladestedet
Langesund er bestemt ved love af ä% 1842 og 12/s 77, samt
ved opgangsforretning af 2’/5 1843, stadfæstet ved kgl. resol. af
7/a 1844. Ifølge disse skal grændsen være:
«Fra vandet i skibsløbet og følgende et stengjærde opover og
bagom den nordre del af Holdens jorde og Lars Holdens samt
Jens Gjerseths huse og haugetomter i sydlig retning, dels efter
indhegning og gjærde og dels langs aasfoden til Holdens sydlige
gjærde, derfra i vestlig retning til banegrinden over landeveien;
fremdeles i samme retning efter et gjærde til bjergets affald;
gaar derefter under bjerg- eller aasfoden paa vestlige side af
reberbanen, indtil hvor bjerget ophører, og fremdeles efter et
opsat stengjærde og lien mellem de saakaldte Hestehauge og
Bane-løkken til en grind over veien, der fører til gaarden Nustad,
følger derefter i østlig og sydlig retning gjærdet mellem madam B.
Wrights og Jørgen Wrights eiendomme til dettes søndre ende i
Kalkovnen og gaar derfra i samme retning lige til vandet.»
Langøen er derhos ved loven af 12/s 1877 henlagt under
ladestedet. Langøen, som ligger paa sundets høire eller østre
side fra indseilingen, regnedes efter Thue allerede i forrige
aarhundrede til ladestedet Langesund.
I Langesund by ligger fra syd mod nord en række aaser,
Toldvagtaasen, Kirkeaasen og Kongshavnaasen. Nordligt i byen
ligger en strækning, som kaldes Skarpenor, hvor der bor arbeidere
og fiskere.
Nordligst ligger gaarden Halen.
Langesunds ældre del er uregelmæssigt bebygget, og for en
menneskealder siden var hele byen uden nogen regulering, idet
enhver efter forgodtbefindende byggede paa den grund, han havde
fæstet eller kjøbt, saa at der fremkom en broget uregelmæssig
bebygning med smaa gyder og krinkelkroge.
Den nye del af byen er mere regelmæssig bygget efter
autoriseret plan.
Paa den del af byen, som kaldes Smidjetangen, ligger
husene spredt med trange smug.
Nærmest sjøen gaar en gade, som heder Vaterlandsgade, et
navn, som gaden har faaet i den tid, da hollænderne hentede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
