Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
.BRATSBERG AMT.
Som eget toldsted omtales Langesund nogle aar efter
syv-aarskrigen 1563—70, og allerede ved midten af 1580-aarene var
stedet rigets største eksportsted for trælast.
Navnlig blev Langesund stærkt besøgt af hollænderne.
«Det merkeligste og navnkundigste Ladested i Norge (er)
Langestind, i hvilket der hvert Aar lades nogle hundrede Skibe
med Master, Spirer, Spærrer (o: Bjelker) og Deler (o: Bord), som
udføres fra Skien og andre Steder, langt oven af Landet, og der
sælges i Havnen.»
«Det berømte og store ladested Langesund», hvorom Arent
Berntsen i 1661 taler, havde 1801 522 indbyggere.
I toldforordningerne af 1691, 1732 og 1762 nævnes
Langesund iblandt de ladesteder, hvor der alene maatte losses, lades
og fortoldes kornvarer, som førtes fra Danmark, og trælast, som
udskibedes derhen og til fremmede steder. Den 23de august
1765 fik Langesund, ligesom Brevik, tilladelse til at udlosse alle
slags grove varer, hvilket gjentages i toldforordningerne af 1768.
Ved lov 15de april 1854 erholdt Langesund frihed til at ind- og
udføre ved direkte handel paa inden- og udenrigske steder alle
tilladte kjøbmandsvarer.
Langesund har været toldsted for alle byerne ved
Skiens-fjorden og gav tolddistriktet sit navn. Langesund tolddistrikt.
F. W. Thue bemærker:
«Toldboden skal forhen have været i Langesund, men er
for nærværende Tid i Porsgrund, som det middelste Sted i Fiorden,
hv’orfra og den meste Trælast udføres, alligevel kaldes samme
endnu Langesunds Toldbod, fordi saavel Scheen som alle
Fior-dens Ladesteder dependere derunder.»’
Naar Langesund benævnes det mærkeligste og navnkundigste
ladested i Norge, saa er det vel egentlig som repræsentant for
al udførsel fra Skiensfjordens byer.
Langesund havde i 1661 21 gaarde.
Dette ladesteds bidrag til Norges bank var 3 909 spdr. 45 sk.
i rede sølv.
Undergrunden i Langesund bestaar af lerskifere og
kalkstene tilhørende etagen 4 (trinucleusskifer, isoletuskalk og
gas-teropodekalk) og nordøstligt paa Langøen ogsaa kalksandstenetagen
(etage 5).
Lagene stryger ifra nordnordvest til sydsydost i den retning,
hvori Langøen og aaserne i Langesund har sin længderetning.
Lagenes fald er svagt, omtrent 15° mod o.n.o.
Af den maade, hvorpaa lagene optræder paa Langøen og
fastlandet, kan man se, at der midt efter sundet gaar en
forrykning (cfr. I. pag. 47), hvis størrelse er omtrent 180 meter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
