Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STATHELLE LADESTED.
225
Grændsen mellem Bamle herred og Stathelle er
bestemt ved lov af 20de august 1842 og er nærmere bestemt ved
opgangsforretning af 26de mai 1843, stadfæstet ved kgl. resi. af
7de februar 1844. I denne angives grændselinjen saaledes:
«Fra en skibsfortøiningsstolpe paa Mølletangen ved våndet
gaar grændsen i lige linje i sydvestlig retning til et krydset
furu-træ og derfra til et blinket furutræ söndenfor en stor sten;
fremdeles i samme retning efter tvende blinkede furutrær, det sidste
paa en fjeldknat söndenfor veien til Krabberød, følgende derefter
bemeldte vei til det mærkede furutræ paa nordre side af bemeldte
vei, derefter til en hestemølle, følgende dennes vestre og søndre
vægge lige over veien til en fjeldknat paa søndre side af veien,
der fører til Kjellestadhusene; følgende derefter østre kant af
landeveien til en grind paa Laavehaugen; gaar derfra til en bro
over den saakaldte Kverndalsbæk, følger derefter gangstien, der
gaar til jordstykket Bunes, følger derefter gjærdet for dettes
jorder i vestlig og sydøstlig retning til dettes ende ved det
saakaldte Koskjær ved vandet og saaledes, at Gjermundsholmen
indbefattes under stedets territorium.»
Stathelle har en hovedgade, som ikke bærer navn. Husene
er for den allerstørste del bygget af træ, og er hvidmalede.
Byen ligger jiaa kalksten og skifer.
Ved kongelig resolution af 22de februar 1774 flk Stathelle
rettigheder som losse- og ladested.
I reskript af 4de december 1807 nævnes Stathelle og
Kjelle-stad som til losse- og ladefrihed priviligerede steder, der
fremdeles deltager i Skiens og Porsgrunds privilegier, imod at de
handlende svarer forholdsmæssig deres andel til Skiens og
Pors-grunds fælles offentlige udgifter og ligninger.
Stathelle synes først at have nydt samme handelsrettigheder
som Brevik og at have været anseet som en del deraf.
Om Stathelle skriver Løvenskiold i 1784:
«Det ligger i Bamle Sogn lige over for Brevik, herunder
befattes Kiellestad og Stathelle som tilladte Ladde steder siden den 21de
Februar 1774. Her bor 2 Kiøbmænd, en Toldbetjent og 2
Høyerter.
Handlingen drives mest paa Holland. Her blev bygget 1781
et smukt og stort Skib.»
Om Stathelle skriver Thue i 1789:
«Stedet er Aar efter andet blevet mere bebygt af Arbeidsfolk,
som af tvende Kiøbmænd har deres Fortieneste, og er her tillige
anlagt et Giestgiverie.
Ved Stathelle maae de fleste skibe ankre, som agte sig over
Frierfjord til Porsgrund, formedelst den stærke Strøm.
15 — Bratsberg amt. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
