Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
.BRATSBERG AMT.
Færder fyr, Toriingen fyr (ved Arendal) og i gunstigt veir
Gausta.
Geologi. Hele den del af Gjerpen, som ligger nordøst for
en linje fra Narefjeld til Skreihelle, bestaar af syenit, der
stiger temmelig raskt og danner en lidet bedækket fjeldmark,
hvor der er skog i forsænkningerne. Derhos optræder paa en
strækning augitporfyr.
Den dyrkbare og frugtbareste del af herredet er den laveste,
i Skiensdalen liggende del, der bestaar af siluriske skifere og
kalkstene, og som delvis er bedækket med ler. Dette er
strækningen fra Porsgrund over Skien, Gjerpen og Fossum og en
strækning videre mod nordnordvest. I herredets vestlige del, vest for
Sandaaen, er der gammel granit, som er skogbevokset. Over de
siluriske lag staar paa Skiensdalens østnordøstlige side en
sandsten, der ikke giver god undergrund, og som er tyndt
skogbevokset. Hvor sandstenen afløser de siluriske lag, afløses det
dyrkede land af skog, og landet reiser sig.
V a s d r a g. Herredet hører til Skiensvasdragets
nedslagsdistrikt for den allerstørste del, men mindre dele af herredet har
afløb til Slemdalselven og Farrisvatn, hvilke vasdrag tidligere er
omtalt i den almindelige beskrivelse af vasdragene (I. pag. 168—
169). Høist ubetydelige dele. af herredet har afløb til Daleelven,
Logens vasdrag og til Bjørkedalsbækken*).
Nedslagsdistrikter.
Km.2
Slemdalselvens og Farrisvatns . 40.0
Norsjøs......... 0.2
Ellers Skiensvasdragets . . . . 341.4
Sum Skiensvasdragets .... 341.6
Daleelvens (Logens vasdrag) . . 2.1
Bjørkedalsbækkens..........0.5
I n d s j ø e r. Helt eller delvis i Gjerpen herred ligger efter
karterne 84 indsjøer; de betydeligste er Lukse fjeldvatn, 4.4 km.
langt med meget vekslende bredde og uregelmæssig form; størst
er bredden i den sydlige del, op til 1.4 km.; Økteren, 4 km.
langt og indtil 1.2 km. bredt i den nordlige del; Eiangsvatn til-
*) Som Besstulelvens kilde angives i I. pag. 102 Aasvatn, men hovedelven
kommer fra Finvoldtjeni.
Den optager en liden elv, som heder Aaslivaselcen, som kommer
fra Aaslivatn, hvorpaa de to elve efter sammenstødet kaldes Storelven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
