Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJEKPEN HERRED. 267
De jerngruber, som for tiden, 1899, holdes i frist i Gjerpen er:
Bredgangen, Rødgangen, Vinoren, Gjeita, Gjeitebugruben, Riser
-gruben, Glaseren grube, Ambrokken, Magneten store, Brindberg,
Seier-sten, Prebengrube, Langgangen.
De fleste gruber ligger i Fossum skog og i Bø skog.
Kulpegruben og Skottegruben paa gaarden Hyni.
Paa gaarden Stulen i Gjerpen, paa en grændselinje mellem
granit og silurisk skifer er en flere meter bred gangzone med
kis, blende og blyglands, sommetider i fint fordelt, andre steder
noget renere partier. Ertsen indeholder 0.32 % sølv. Zinken
er forherskende.
Det er et par kobberskjærp i Gjerpen:
Klep skjærp ligger paa gaarden Klep og Flesketangen skjærp
paa gaarden Flesketangen.
Fossum jernværk, som nu er nedlagt, ligger 5 km. n.n.v. for
Skien. Det var maaske landets ældste egentlige jernværk, naar
den ældgamle tilvirkning af jern af myrmalm sættes ud af
betragtning.
Vistnok har Kristian III.s indkaldelse af tyske bergmænd til
Telemarken givet anledning til anlægget af et jernværk i denne
egn. I den beretning, som bergmester Hans Glaser i 1538 gav
om sin undersøgelse i Telemarken, omtaler han, at der er
overflødighed af jernmalm, og at tre hammere er muthede
hos ham.
I sin beskrivelse af amtet i 1784 ytrer Løvenskiold, at der
rundt om i Bøskogene nær værket fandtes mærker efter de gamle
smaa smeltehytter ved bækkene, hvorefter værket tilforn blev
kaldet hytterne.
Det heder (Brunnich’s Historiske Efterretninger) i bergmester
Hans Glasers indberetning:
«Efterdi Gud har vist os Overflødighed af Jernmalme, som
sees udbredte paa mange Steder i vidt udstrakte Feldte, hvorpaa
tre Hammersteder allerede ere hos mig muthede og bekræftede,
saa have de, som ere givne disse Hammersteder i Forlæning,
foresat sig, til Foraaret at byge Jernhammere.»
I en betænkning fra 1543 heder det, at den jernmalm, som
Hans Glaser har blottet mil fra Skien, er særdeles god og
vindes i mængde.
Gangen var 1/s lagter bred og i dagen blottet i 150 lagters
længde, og kunde forsyne 3 hammere. Fra de tyske bergfolk, som
kom hid, har vistnok den bekjendte sachsiske bergmand Georg
Agricola (død 1555) faaet sin underretning, naar han nævner
dette jernværk; ligesaa nævnes det i Norges Beskrivelse af Peder
Claussøn (død 1614).
Det synes at være en af Fossum værks hjemmegruber i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
