- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Anden del (1900) /
270

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

270

.BRATSBERG AMT.

Til Værket laa 40 Malm-Gruber foruden de Gruber Vester i
Øyestad Sogn i Nedenæs Lehn, som Værket have tilfælles med
Egelands Jern-Værk.»

Den første kuludvisning (udvisning af cirkumference) skede
den 21de juli 1721, og en senere den 21de september 1777.

Under værket laa da 60 skoge og 29 damme.

Ovennævnte eier af Fossum, kammerherre Severin Løvenskiold
døde i 1818; om vinteren boede han i «Kammerherregaarden» i
Porsgrund.

Severin Løvenskiolds søn, statholder Severin Løvenskiold
(født i Porsgrund 1777, død paa Fossum 1856) overtog i 1803
Fossum og var amtmand i Bratsberg til 1813; paa Eidsvold var
han repræsentant for amtet. Han blev statsraad i 1814, men
blev boende paa Fossum, hvor han 1811—1818 opførte en ny
hovedbygning. Fra 1828—1841 var Severin Løvenskiold
statsminister og fra 1841—1856 statholder.

Kraft beretter i 1826. at Fossum værk havde en masovn
og en dobbelt stangjernshammer paa gaarden Søndre Fossums
grund, samt en enkelt stangjernshammer, en kulphammer og to
spigerhammere til paa gaarden Aas’s grund, 3/s mil fra
hovedværket. Af støbegods tilvirkedes især kakkelovne.

Malmen fik værket dels fra hjemmegruberne i Gjerpen, der
laa x/8 til s/* mil fra masovnen; af disse var Bredgangsgruben
den vigtigste; dels flk værket malm fra Fens-gruber i Hollen,
og dels endelig fra Arendalsgruberne. Malmen fra Arendal og
hjemmegruberne var magnetjernsten, Fensmalmen blodsten.
Malmen fra hjemmegruberne var strengt flydende. Malmforbruget
var i gjennemsnit i tyve-aarene aarlig 5000 tdr. Kulforbruget
anslaaes til omtrent 6000 læster for masovnen og 3 til 4000 læster
for hammerne, deraf sædvanlig aarlig fra fremmede skoge 12 til
1500 læster, men den største mængde kul flk værket fra egne
skoge, 84 i tallet, der laa randt omkring værket, fornemmelig i
Gjerpen og Slemdal, men tildels ogsaa i Saude hovedsogn,
samt Helgen og Romenes sogne.

Statholder Severin Løvenskiold solgte ved skjøde af 5te april
1854 til to af sine sønner, høiesteretsassessor Otto Løvenskiold og
kammerherre Herman Løvenskiold, Fossum jernværk med alt
tilliggende.

Som hørende til Fossum jernværk opregnedes da:

I Gjerpen thinglag:

Alle ved Fossum og Aas opførte jerntilvirkningen
vedkommende værksteder og bygninger af alle slags, saasom masovn,
stangjern- spiger- og andre hammere, støberi, mekanisk værksted,
snedkerværksted, rostovne, kulhuse, boliger for betjente og
arbeidere o. s. v.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-2/0282.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free