- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Anden del (1900) /
301

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SOLTJM HERHED.

301

Andre høider, der hæver sig over nabohøiderne, er det
trigonometriske punkt Stifjeld — 264 m. — nordenfor Kilevatn; Vasløsfjeld
— 400 m. — paa grændsen mod Hollen og endelig Storeberg —
268 m. — i den sydligste del nordenfor Flaatevatn.

Paa adskillige toppe er masser af løse stene af forskjellig
form, snart uregelmæssig oplagte vardeformer, snart som lange
mure som paa Vardefjeld.

Solum herred har granit i undergrunden ; denne er imidlertid
dels dækket af moræner — saaledes ligger den store moræne
Gjeiteryggen foran Norsjø —, dels ligger over det faste fjeld sand
og ler langs Skienselven, ligesom udfyldninger af sand og ler
forekommer i Mælum og paa strækninger langs Norsjø. Det
dyrkbare land staar i frugtbarhed tilbage for landet i naboherredet
Gjerpen paa den anden side af Skiensdalen, hvor siluriske skifere
og kalksten danner undergrunden.

Gjeiteryggens øverste del ligger 119 meter over havet.

Yngre skjælbanker, mest postglaciale sjøskjæl, er der
ved Aafos ved Skien, 39.2 m. o. h., ved Løveidet, 37.6 m. o. h.,
ved Ommedalsstranden, 31.4 m. o. h. og ved Gravebakken, 23.5 m.
o. h. Norsjø har været en fjord, hvori havet har gaaet ind,
eftersom disse sjøskjæl ligger op til en høide større end Norsjøs.

Den under gaarden Gisholt liggende St. Michaels kirke er
før (I. pag. 53) omtalt og skal senere omtales under kirker.

Derhos er der paa grændsen mod Hollen, i nærheden af
gaardene Bruset og Tveitan, i et fjeld, som kaldes Gutufjeld,’ en
hule, som kaldes Mandslahullet-, det er en liden hule med snever
indgang, men med aabning opad, saa man kan lade sig glide ned
gjennem denne; i den indre del udvider hulen sig, saa fire mænd
kan godt faa plads.

Nær præstegaarden er en kilde eller «olle», hvorfra
præste-gaarden før flk sit vand. Den dannes ved mange opkommer, som i
aarer kommer ud af jorden, klart og med omtrent den samme
temperatur sommer og vinter.

Vasdrag. Farelven, herredets betydeligste vasdrag,
afløbet fra Norsjø, er før omtalt (I. pag. 101); ved udløbet af Norsjø
danner elven de tilsammen ca. 10 m. høie fossefald Firingfos og
Skotfos.

I Skien by paa grændsen mod Solum har talrige industrielle
anlæg benyttet fossene Damfos og Klosterfos, — den sidste i
her-redsgrændsen.

I vasdraget er der ørret. I Hjellevatn samt i Skienselven
fiskes ogsaa endel laks, navnlig ved Graaten. Dette fiske
foregaar med garn i juli og august, efterat flommen er ophørt.
Udbyttet er anført (I. pag. 310).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-2/0313.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free