- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Anden del (1900) /
304

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

304

BRATSBERG AMT.

I Solum er der en. del dyrkbar jord, som med fordel lader
sig dyrke; jordsmonet er muldjord paa lerbund, en mindre del
sandjord og myr.

Solum landboforening — stiftet 1882 til landbrugets fremme
— havde ved udgangen af 1895 48 medlemmer.

Herredet har ikke synderlig udstrakte beiter. Fædriften er i
opkomst. Solum har ualmindelig store kreaturer.

Der opdrættes en del heste, men ikke tilstrækkelig, og der
kjøbes heste til bygdens forsyning.

Kvæget fodres nu rigeligere end før, og der er anskaffet
forbedrede racer; opdræt af kvæg til salg er aftaget.

Mælkeproduktionen er blevet meget større, og salg af melk
tiltager og er af stor betydning for herredet.

Faareholdet er blevet meget mindre og svineholdet større.

I januar 1891 var der i herredet:

Heste...........366

Storfæ...........1929

Faar..........874

Gjeder....................10

Svin...........327

Fjærkræ:

Høns........................3360

Ænder....................13

Gjæs...........—

Kalkuner..........27

Bikuber.......’ .... 133

Af myrer er der en del, men over store strækninger
mangler der myr.

Torv bruges ikke.

Herredets vestlige og sydvestlige del er en god skogbygd, men
skogen begynder dog efterhaanden at udhugges; skog- og
tømmerdrift er en vigtig næringsvei for herredet. I skogene er der gran
og furu ofte blandet med birk; i de aabne dalstrøg tillige løvtræer.

Væksterligheden er god.

Skogen leverer en del kjøbmandslast.

Naar undtages distrikterne omkring byerne, behøver herredet
ikke at kjøbe bygningstømmer.

Af nogen betydning er salg af ved. Distrikterne nærmest
byerne maa kjøbe ved.

Prisen paa ved var i 1895: birk 10 å 12 kr., or 9 ä 10 kr.,
furu 7 ä 9 kr., gran 6 å 7 kr.

Skogen siges at gaa mærkbart tilbage med hensyn til dimensioner.

En mindre del af skogen tilhører udenbygdsboende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-2/0316.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free