Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
BRATSBERG AMT.
hovedsogn, og hvorfra det rimeligvis skriver sig, at Mælum, nu
anneks til Solum, har prædiken paa nytaarsdag, hvilken ellers
pleier at holdes i hovedsognet.
Kongebrev af 24de januar 1628 bestemte, «at Solum og
Mælum herefter stedse og altid skal være og blive perpetueret til
Skiens sognepræst» . . . «for hans kalds ringheds skyld». I 1738
blev Solum igjen særskilt sognekald, og til Solum hørte da ogsaa
Vestre Porsgrund med kapel, som blev fraskilt 1763. Vestre
Porsgrund hørte til Solums jurisdiktion endnu i 1783.
Solum kirke er en langkirke af træ, opført 1766, med 350
siddepladse.
Söleima kirkja var Solum hovedkirkes gamle navn; den var
dediceret til S. Johannes baptista.
Kirken blev bygget af stiftamtmand Friderich Georg Adeler
og indviet den 5te juli 1766. Den tilhørte oprindelig Gimsø
kloster, men blev af fru Cappelen ved gavebrev af 18de november
1854 skjænket Solum kommune. Det nye orgel blev anskaffet i
1874. I 1783 var paa Solum kirkegaard en begravelse af træ,
bygget "af Halvor Sørensen Borse, eier af Ulefos og Bolviks
jernværker, i hvilken lemmer af denne familie og den Leopoldske blev
begravede. En stor jernplade, som endnu findes paa Solum
kirkegaard, har maaske hørt til denne begravelse. Bag kirken var
et gravkammer for den Adelerske familie. Kuminet er mi
indrettet til barnedaabssakristi. Paa kirkehaugen foran kirken er en
prægtig furulund, som giver ly og bindested for de
kirkesøgen-des heste. Hugst er forbudt ved kirkedepartementets skrivelse af
19/i 1894.
Ved Solum kirkegaard er et kjæmpemæssigt lærketræ.
Digteren Conrad Nicolai ScJncach er begravet ved Solum kirke,
hvor hans fader ogsaa hviler. Han regnede sig selv for at
tilhøre Skiens-egnen og har skrevet digte om Bratsberg kapel og
Gimsø kloster (det sidste hører til hans bedste digte). I sine
sidste aar boede han paa den nuværende lensmandsgaard
«Chri-stiansro» ved «Graaten».
Mælum Treeni ghed skirke er en langkirke af træ,
opført 1728, med 350 siddepladse.
Mælum s stavekirke (viet Laurentius) omtales i 1668 med
svalgange og skrudhus; den er nu nedrevet.
Meåaleims kirkja var Mælum annekskirkes gamle navn; den
var dediceret til Laurentius.
En altertavle fra en ældre tid findes i den nylig restaurerede
Mælum kirke. Skiens vaaben, et par ski, er anbragt paa den,
ligesom sidepartierne bærer navne paa øvrighedspersoner i Skien.
Den synes oprindelig at have havt sin plads i kirken i Skien,
hvorfra den rimeligvis ved en reparation er overført til den da-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
