Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HOLLEN HERRED.
327
hvor der kun levnes lidet dyrkbart jordsmon nærmest elven.
Fjeldene falder paa begge sider temmelig bråt af.
Eidselvens dalføre er paa nordsiden trangt og kun
sparsomt beboet, paa sydsiden derimod er frugtbare, langskraanende
og tæt bebyggede bakker.
Søndenfor Eidselven og Norsjø er låve fjelde, der ved
dale og skar atter deles:
I nord begrændset af Eidselvens dalføre, i øst af
den dal, der fra Eidselven strækker sig sydover, og i
syd af det skar, der dannes af Stavsjøens tilløb,
ligger en strækning, hvis høieste top er det trigonometriske punkt
Nukefjeld, 393 m.
Nordøst for Stavsjøens vasdrag er låve skogdækte
aaser, der har sin største høide i den nordvestre del, hvorfra de
meget langsomt skraaner af sydover.
Det skar, der dannes af Stavsjøens vestenfra
kommende tilløb, Stavsjøen og dens afløb østover, er i den
vestligste del en liden trang fjelddal, der forener sig med det
nordenfra kommende dalstrøg i nærheden af Stavsjøen, hvor der
findes endel bebygning. Østenfor sjøen gaar den som en ubeboet,
men mere aaben fjelddal ind i Solum herred.
Strækningen mellem Stavsjøen og den
forsænkning, hvori Sandvatn og Børtevatn ligger, er et lavt
fjeldplateau, kun med enkelte ubetydelige høider hist og her,
saaledes Vasløsfjeld paa grændsen mod Solum, omtrent 400 m. høi.
Denne strækning er saagodtsom overalt skogbevokset og har
i sit indre nogle smaatjern samt enkelte sætre.
Omkring Sandvatn og Børtevatn er siderne
temmelig bratte helt ned til vandkanten, hvor skraaningen bliver
slakere, men hvor der kun undtagelsesvis er en liden plads.
Mellem disse vande er dalen noget videre, har lidt dyrkbart
jordsmon og et par smaagaarde.
Fjeldstrækningen sydvest for disse vande er den
høieste del af herredet paa Norsjøs vestre side, og langs vandene
ligger en række fjeldtoppe, saaledes nordvestlig Teigefjeld, omtr.
440 m., der er det høieste. Adskilt fra disse ved et af flere
smaavande opfyldt, temmelig aabent fjeldskar ligger mod sydvest
paa grændsen mod Drangedal det trigonometriske punkt Bøfjeld,
der har en høide af 531 m. Kun her og der er der en enkelt sæter.
Flere af herredets fjelde er, trods sin forholdsvis ringe
høide, ofte vanskelige at bestige.
Geologi. Gammel granit er den raadende bergart. Saa er der
lidt gneis og et par smaa serpentinfelter. Den del af herredet, som
ligger paa østsiden af Norsjø, er et skogdækket gneisland, naale-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
