- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Anden del (1900) /
332

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

332

BRATSBERG AMT.

Gjæs........... 3

Kalkuner......... 17

Bikuber.......... 196

I Hollen er et større meieri ved Ulefos.

Større myrer er: Tveitstulmyr, Stormyr og Hollemætermyr,
beliggende i Tveit og Hollen gaards skoge, samt Heiskolt-sætermyr;
men det er hovedsagelig mosemyr, som ikke ansees skikkede for
opdyrkning.

Torv myrerne har ikke været benyttede.

Der er kun ubetydelige multemyrer.

Der er god skog af gran og furu paa alle herredets fjelde
og i størst udstrækning paa Norsjøs nordøstre side.

Større skoggaarde er Sanden i Hollen hovedsogn og
Gjeite-buen i Helgen annekssogn.

Foruden furu, der er det herskende træ, og gran vokser der
af løvtræer birk, asp, or, ask og flere.

Størstedelen af skogen er væksterlig.

Skogen leverer megen kjøbmandslast, og bygningstømmer
behøver herredet ikke at kjøbe.

Lidt ved sælges.

Pris paa ved i 1895 var: birk kr. 8.00, or kr. 5.00, furu kr.
5.00, gran kr. 4.00.

Pris paa tømmer 1895 var kr. 36.00 7 8 m. længde, 0.20
m. midt og 0.16 m. top.

Skogen er furu og gran og antages at gaa noget tilbage med
hensyn til dimensioner.

Meget skog eies af udenbygds folk.

I Hollen er et betydeligt jernmalmfelt paa gaardene Fen, de
saakaldte Fensgruber. De ligger paa Norsjøs vestside paa en
bergryg, der strækker sig i en længde af 3 km., med en bredde
af 1 km.

Malmen ved disse gruber er ikke, som ved de fleste andre
norske gruber, magnetjernsten, men rødjernsten.

Malmens forekomst angives at være i og ved serpentin, og
den er tildels ledsaget af flussspat, tungspat, svovlkis og
kalkspat.

Jernmalmen optræder uregelmæssigt, og her er mange gruber,
men de er ikke dybe.

Aase- og Adlergruben skal have givet de bedste malme.

Nedenfor angives en række af navne paa disse gruber:

Bolla grube. Bolla sidegang. Bolla sidegang no. 1. Ørns grube.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-2/0344.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free