Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336
BRATSBERG AMT.
ingen hindre dem i at anlægge hængsler, og bønderne, som boede
ved strømmene, hvorfra veden kunde flødes til værket, skulde
for billig betaling hugge veden.
Bønderne omkring Hollen skulde for billig betaling føre til
gruberne sætteved, og jernmalm til værket, og kullene af skogene
til værkets brug.
Værkets folk var frie for værnepligt, undtagen under
almindeligt opbud.
Levninger af dette privilegium eksisterer endnu, idet eierne
af Hollen jernværk i kraft af dette privilegium og mod en 1ste
juni 1764 fastsat afgift, disponerer over de løkker og pladse,
hvorpaa værkets arbeidere og andre bor, saaledes som under
Hollen præstegaard omtalt.
Industrielle anlæg. Paa det forrige Hollen eller
Ulefos jernværks grund er nu jernstøberi, sagbrug og træsliberi
(tilhorer S. D. Cappelen).
Anlæggene angives sat igang 1657, 1845 og 1890 respektive.
Disse anlæg sysselsatte i 1895 225 arbeidere i 48, 36, 48
arbeidsuger, og de samme folk er delvis anvendt ved de
forskjellige anlæg.
De tre anlæg er i det statistiske centralbureaus opgaver
benævnt Ulefos jernstøberi, Ulefos træsliberi og Hollen sagbrug.
Et andet kompleks af anlæg med eier Nils Aall er Ulefos
sagbrug, Ulefos mølle, Ulefos høvle ri, Ulefos sliberi og tørrehus
for træmasse; anlæggene er ældre end 1800, men oftere ombygget
og udvidet.
Der sysselsattes i 1895 124 arbeidere i 50 arbeidsnger.
Ogsaa her har de samme arbeidere været sysselsat ved
forskjellige anlæg, saa at antal af arbeidere ved det enkelte ikke
opgives.
Anlæggene paa nordre side af elven ved Ulefos er nu 1
sagbrug, en mølle, tre sliberier og et høvleri, alt tilhørende godseier
Nils Aall.
Paa søndre side af elven ligger ved Ulefos et større
træsliberi, et sagbrug, samt Ulefos jernstøberi, alt tilhørende godseier
D. Cappelen.
12 personer drev handel i 1895 efter bevilgning eller
handelsbrev.
Ulefos er det vigtigste handelssted.
Ulefos forbrugsforening i Ulefos begyndte i 1889 og havde
ved udgangen af 1895 139 medlemmer og en omsætning i 1895
af kr. 120 000.
Der er 1 indskrænket ølrettighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
