- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Anden del (1900) /
346

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

346

BRATSBERG AMT.

Skolehuset for Fens kreds med bolig for kirkesangeren staar nemlig
nu paa den gamle kirkegaards tomt.

Fæns kirkja paa Fen i Hollen sogn var dediceret S. Michael.
Den nævnes ikke i fortegnelserne fra 16de aarhundrede; den var
sognekirke.

Hollen herred havde fra gammel tid 3 kirker: Hollen,
Romenes og Helgen, som eiedes af Ulefos jernværk. Hollen kirke var
den mindst hensigtsmæssige, da den var for liden i forhold til
folkemængden i og omkring Ulefos. Geistligheden klagede over
Hollen kirkes ulovlighed og truede med proces mod menigheden,
hvis den ikke efter loven forligte sig med kirkeeieren, blev eier
af kirkerne, og da byggede en ny og større kirke. Værkseier
Cappelen foreslog 1864 eller 65, at han nær Ulefos skulde opføre
en kirke, hvis Romenes anneks indlemmedes i hovedsognets kirke,
Romenes kirke skulde nedlægges, og dens indtægter og udgifter
skulde tilfalde Hollen kirke, og Hollens og Helgens menigheder
skulde blive eiere af sine kirker og deres indtægter, kirkernes
jordgods undtagne. Ligeledes skulde han eie Romenes’s og
Hollens gamle kirkebygninger. Dette tilbud blev antaget. Brugseier
Nils Aall skjænkede den nye Hollen kirke et orgel. Halvor
Paulsen Espevolden og kone skjænkede et nyt døbefad af sølv. En
ny, broget alterdug fik kirken til gave.

Ved bidrag fra Hollens og Romenes almue fik kirken 2 nye
vinkander af sølv.

Begravelsespladsene ved den gamle Hollen kirke var nær
opfyldte, og ved den nye kirke indhegnedes en ny
begravelsesplads.

Den nye kirke og kirkegaard indviedes den 25de september 1867.

Værkseier Cappelen skjænkede Hollen hovedsogn den nye
kirkegaard paa den betingelse, at naar engang i tiden den
saakaldte nye kirkegaard ved den gamle kirke blev nedlagt, skulde
denne uden godtgjørelse tilfalde Hollengaard. Den gamle Hollen
kirke vilde han beholde. Romenes kirke forærede han til
brugseier Nils Aall paa betingelse af, at den nyeste kirkeklokke ved
Romenes skjænkedes til den nye begravelsesplads i Valebø, samt
at kirken af den nye eier enten nedrives eller vedligeholdes, men
hvis den rives, da forpligtes eieren til at opføre et klokkehus til
benyttelse ved begravelser. Enhver begravelsesplads i herredet
skulde som før vedligeholdes og bekostes af de besiddere eller
bygder, som den tilhørte. Dette blev vedtaget.

Senere fik samtlige kommunekasser fælles kirkeregnskab.

Legater. Severin Diderik Cappelens legat, stort kr. 30 000.
Halvdelen af renterne skulde tillægges kapitalen, indtil denne havde
naaet en størrelse af 40 000 kr., hvorefter det hele rentebeløb med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-2/0358.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free