- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Anden del (1900) /
352

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

352

BRATSBERG AMT.

Km.2 Hoide o. h.
Tyrivatn....... 0.8
Hauglandsvatn..... 0.4
Rækatjern...... 0.1
Del af Flaavatn eller
Rørfjord ...... 6.4 70.6
Langevatn ...... 2.5
Heimdalsvatn..... 0.4
Del af Sandevatn .... 0.1
Minnesjø....... 0.7
Gaangevatn ...... 0.5
51 smaavand eller dele af
saadanne ...... 2.0

Samlet areal af ferskvand 17.0

Jordsmonet har oftest ler i undergrunden og undertiden
sand. Det er frugtbart, og der avles godt korn.

Den dyrkede mark ligger saagodtsom udelukkende i de
store dalfører og skar, den meste paa det strøg, hvor Lundeelven
optager Dørholtelven og Østreelven; nogen dyrket mark ligger paa
Langevatns østre bred.

Arealet er saaledes udnyttet:

Ager . . 4.9 km.2
Eng . . . 10.0 »

Ager og eng.......14.9 km.2

Skog.........129.0 »

Udmark, snaufjeld, indsjøer,

myr, sne, is......116.1 »

260.0 km.2

Herredsstyrelsen har anslaaet arealet af dyrkbar, men
udyrket jord til 500 maal, værdien af 1 maal jord til
40 kr. og omkostninger ved dyrkningen af 1 maal
til 20 kr.

Ved mange gaarde er der god jord, som lader sig dyrke.

Paa jord af nogenlunde god beskaffenhed saaes ofte havre i
to aar efter hverandre, og derpaa sætter man poteter det tredie
aar, eller ogsaa gjødsles ageren og tilsaaes med byg. Derpaa
gjenlægges den til eng. Kun enkelte saar græsfrø. Jordbunden
i herredet synes gjennemgaaende at være bedre skikket for
græs-end for kornproduktion. Velgjødslede enge staar rige og frodige.

Grunddigning mangler paa de fleste gaarde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-2/0364.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free