- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Anden del (1900) /
362

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

362

BRATSBERG AMT.

stedet til Østerholt i Nordbygden. Noremtjernene og
vandene i Landsmarken fryser ogsaa til og befares i regelen næsten
hele vinteren.

Om vinteren lægges flydebro ved færgestedet Lundefaret af
færgestedets eiere; ved Sundbø og ved Strengen i Flaabygd
lægges flydebroer af beboerne paa elvens nordside.

Ved Lundefaret er færgested, og Lundefargaardene har fra
umindelige tider havt privilegium paa dette færgested.

Retsprotokoller fra slutningen af det syttende aarhundrede
viser, at Kristian den femte gav kongelig bevilgning af 28de april
1693 paa færgestedet til Anne Bentsdotter Lundefaret. Hendes
mand, Søfren Hanssøn, var under 1ste marts 1690 meddelt
«kongeligt brevs indhold».

I 1703 er atter kongelig bevilgning af 30te januar udstedt til
Anders Droge, der var gift med Anne Bentsdotter, som ved
bevilgningens udstedelse var død.

Den 21de mai 1727 findes thinglæst Fredrik den fjerdes
kongelige konfirmation paa amtmand Mikael Storms bevilgning til
Peder Sommer og hustru Inger Eriksdotter for deres levetid «at
betjene Lundefarets færgested mod at nyde den sædvanlige told
og rettighed af amtets indbyggere, som færgestedet og hans
formænd stedse haver fulgt». Bevilgningen er dateret 27de aug. 1726.

Den 6te juni 1748 er thinglæst Fredrik V.s bekræftelse paa
beskikkelse af Mogens Schoug som færgemand og gjæstgiver ved
Lundefaret.

Løvenskiold omtaler privilegium af den 24de januar 1741,
hvilket tillader en penge-told af almuen i Øvre og Nedre
Telemarken, og han angiver denne told for de forskjellige sogn.

Indkomsten af færgestedet angives i et skjøde af 19de juni
1760 at have været 115 rdlr. 14 sk.

For færgetolden tilkom det færgestedet «at befordre disse
Sogners Beboere med Hæste og Creature Nat og Dag frit over
Sundet, hvor der falder saa stærk en Strøm, at baade
Flaade-Broen, der er belagt med Jern Lænker, samt Færge og Pramme
ofte forliser og nedflyder i den derved liggende Yrange-Foss».

Færgetolden indkasseredes af fogderne, i senere tid med 0.53
øre af hver opsidder i Bø, med kr. 1.20 af hver opsidder i Lunde
og kr. 1.07 for Flaabygden.

Der har af og til helt siden 1848 været gjort krav paa
ophævelsen af privilegiet og færgetolden ved Lundefaret; men
sagen har stødt paa vanskeligheder.

Kanaler. Bandak-Norsjøkanalen eller
Strengen-Ulefos-kanalen gaar for en stor del gjennem Lunde herred og er
tidligere omtalt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-2/0374.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free