Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SAUDE HERRED.
377
over hverandre og ovenpaa disse en større helle — om dette
er den oprindelige stilling, er maaske tvilsomt —; paa andre
steder ligger kun det nederste lag stene. Men nedover fjeldsiden
og ved foden ligger en hel del løs sten, som uden tvil skriver
sig fra muren, som har strakt sig langs hele den nordre side og
begge smalsiderne. Fra fjeldets top er en vidtstrakt og smuk
udsigt.
Solbergfjeldet, som hører under gaarden Aagetveit, men ligger
længere ud, paa grændsen mod Nesherred (nordre side af elven),
er befæstet med mur paa de faa (2—3) steder, hvor det er
tilgjængelige
Paa gaarden Espedalen er der en nut, Trælborgsmten, som
høiner sig 300 til 400 fod over dalen og kun kan bestiges fra
vestre side, hvor der i 1859 fandtes levninger af en eller rettere
to meget forfaldne mure af kampesten, nemlig en indre omtrent
11 fod høi, gaaende i ret linje, og hvori der lidt sydligere end
midten var en to fod og to tommer bred indgang og ved venstre
side en samling af stene, som skjød sig noget ind fra muren;
lige indenfor indgangen, og saaledes at denne derved igjen deltes
i to gange, laa en stenrøs og i midten deraf en mængde aske
og brændte stene; den anden eller ydre mur med meget mindre
stenmasse sluttede sig til og afbrødes af steile styrtninger i fjeldet,
og udgjorde med dette omtrent en halvcirkel; indgangen var her
tæt ved det nordre hjørne og i nærheden af den indre og ydre
murs sammenstød. (I O. Ryghs Gamle Bygdeborge i Norge er der
et kart over befæstningen).
Telebønderne ved at fortælle, hvorledes der badedes i gamle
dage. Der brugtes da ikke varmt bad (laug), men et slags
dampbad, som i Telemarken egentlig kaldes bad (bak). Man ophedede
badstuen meget stærkt, klædte sig af der, og efter at være ret
gjennemhedet, sprang man nøgen ud i sneen og rullede sig i
skavlerne; dette gjentoges flere gange. Oprindelig har man vel
ikke blot om høitidsaftenerne, men hver lørdags kveld enten baket
sig paa denne vis eller taget laug..
Bø kirke er opført af træ 1872 med 800 siddepladse; den
er en stor og vakker kirke.
Bjår kirkja var Bø hovedkirkes gamle navn; den var
dediceret S. Olavus.
Lunde sogn blev skilt fra Bø ved resolution af 17/s 1866.
Bø kirke har en døbefunt og en udskaaret stol, begge af træ
og afbildede i J. C. Dahls denkmäler.
Foruden den nye kirke er der nær den en gammel kirke,
som skal være 600 aar gammel. De fleste af kirkens billeder
er nu indsendt til Kristiania.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
