- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Anden del (1900) /
384

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

384

BRATSBERG AMT.

Jordbunden er i det hele taget frugtbar muldjord, dels
paa sandgrund, men mest paa lergrund.

Dyrket mark. Den dyrkede mark ligger saagodtsom
udelukkende i de to hoveddalfører, og dalsiderne er frugtbare bakker,
naar undtages den sydligste del paa Norsjøs østside.

Brugsmaaden er endnu mest den gamle, idet de fleste
jordbrugere ikke har regelmæssige sædskifter, kunstige enge, dyrkning
af fodervækster osv. Alligevel er jordbruget temmelig langt
fremme, og gjødselen behandles med omhu.

I de senere aar er der forsøgt med kunstig eng, og noget
indkjøb af kunstig gjødning og af kraftfoder.
Agerbrugsredskaberne er helt igjennem nye. Indtil 50-aarene brugte man
træ-ploge, der var beslaaet med lidt jern.

Stor forandring er foregaaet med harverne. Før brugte man
kun «brandharven». Nu bruges foruden denne paa mange gaarde
diagonalharv, labbeharv, rulleharv m. fl.

Hakkelsemaskiner og tærskemaskiner for haand- og hestekraft
er meget udbredte, og der er ogsaa nogle slaa- og meie-maskiner.

Tidligere var arbeidsvognen næsten uden jernbeslag og
hjulene bestod af træ — kubbehjul — og gik om en træaksel.
Senere blev dog «svevet» jernbeslaaet. Høslæden stod paa meier
som paa en almindelig slæde. Nu bruges 4-hjulsvogne. I
overgangstiden brugte man 2 hjul under høvognen og et par korte
meier under den forreste ende, og der bruges nok endnu ikke
saa faa af disse. Spaden var af træ, kun med et jernbeslag, det
saakaldte spadejern. Gjødselgrevet ligeledes af træ, som oftest
af en bjerke-klyft, og høist ufuldkomment.

Tidligere dyrkedes ikke stort andet end havre, byg og
poteter. Nu dyrkes ogsaa noget hvede og rug. Turnips, gulerødder,
kaal o. 1. dyrkedes kun lidet.

Det almindeligste sædskifte er:

Efter ompløiet græsvold dyrkes 1ste aar havre, 2det aar
havre, 3die aar gjødslet brak eller gjødslet byg eller hvede, 4de
aar rug (efter brak) eller græs, 5te til 10de aar græs; dog er den
tid, jorden ligger til græs, høist forskjellig.

Kun ubetydelig nyland er opdyrket i de senere aar.

Dyrkning af korn og poteter er tiltaget noget.

Noget fremskridt har havedyrkningen gjort.

Arealet er saaledes udnyttet:

Ager .........8.4 km.2

Eng ..........17.9 »

Ager og eng.............. 26.3 km.2

Skog ................ 205.0 »

Udmark, snaufjeld, indsjøer, myr, sne, is. 111.7 »

343.cTkm?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-2/0396.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free