Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
418
BJRATSBERG AMT.
de rige ornamenter paa hængekarrets underside kunde blive
synlige. Bestemmelsen forøvrigt er ukjendt. Gjenstandene fandtes
i en ur under store stene. Fra gaarden Hollen haves en korsformet
spænde fra mellemjernalderen. En lignende er fundet paa Haugetuft.
Det tredie fund fra ældre jernalder er et guld-brakteatfund fra
Simones. Ved brakteater forstaaes nordiske, ofte meget barbariske
efterligninger af romerske guldmynter. De brugtes dog aldrig
som mynter, men kun som smykker. De bar derfor ogsaa kun
præg paa den ene side. Der blev fundet 5 saadanne brakteater
og to hjulformede hængesmykker. Fundet er i Bergens museum.
— Ifølge Glückstad, Beskrivelse af Hitterdal, Kristiania 1878,
pag. 52, ligger lige op for Søndre Seljord i hovedsognet, paa
nordre side af elven op imod Sauland sogn, en 600 fod høi kolle,
kaldet Borgen, som kun er tilgjængelig fra den ene side; paa de
to sider løber Rekaabækken i en dyb, trang, styg dal. Paa denne
kolle er der en oval flade, som har været indmuret med en
dygtig stenmur, som for ikke lang tid siden er nedrevet. Stenene,
hvoraf den er bygget, maa være bragt derop fra andre steder.
Hitterdal kirke er en langkirke af stav, der først
omtales i 1315, sandsynligvis er den bygget omtrent 1250.
Hitterdal (Ryen) hovedkirkes gamle navn var Ry ginar kirkja i
Heitrardali. Den er ofte blot kaldt Heitrardals kirkja.
Den var indviet til S. Maria. Efter biskop Eysteins jordebog
(den røde bog) er den indviet in festo sanctorum Chrispini et
Chris-piani, det vil sige den 25de oktober, men aaret kjendes ikke.
Det er den største af de bevarede stavkirker og har sin
svalgang og sin tagrytter og to cylinderformede taarne. Den viser
allerede overgang til gothik i sine ornamenter.
Det øverste af taarnspiret er senere tilsætning; den har
ligesom andre stavkirker fra først af været uden loft.
Biskop Jens Nilssøn omtaler kirken i sin visitatsbog af 25de
juli 1595 og siger, at den er meget underlig bygt med 3 smaa
taarne. Og er hun smukt flid indeni udi stolene; der er og en
smuk prædikestol og andet saadant.
I besigtigelsen 1668 omtales den som en «underlig trækirke
med 3 taarne og mange skruv med omgange–—. Og som
samme kirke er med mange skruv og taarne, er uforbigjengelig
fornøden, at hun aarlig af sin indkomst vorder repareret og
vedligeholdt, anseende des merkelige bygning.»
Kirken er treskibet kirke af den mangesøilede grupperede
type med 12 søiler, 4 søiler paa hver langside og 2 mellem
hjørnesøilerne paa hver smalside.
Hitterdal kirke blev i aarene 1849—1851 underkastet en
gjennemgribende restauration, efter bygmester Nebelongs tegning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
