Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GRANSHERRED HERRED. 435
Meget hø for vinteren hentes paa fjeldslaatterne, hvorfra
førselen hjem ofte er besværlig.
Tinn herred kjøber heste.
Opdræt af kvæg tiltager; kvæget fodres bedre end før, og
der er større melkeproduktion.
Faareholdet er ikke mindre end før.
Kvægavlen vilde være af større vigtighed, hvis det ikke var
forbundet med saa stort besvær at skrabe sammen det
nødvendige høforraad for vinteren; man kan ikke vinterfodre saa mange
kreaturer, at fjeldhavnene fuldt ud kan udnyttes. Der er paa
de fleste steder ikke mere godt græsland end rundt omkring
husene eller tunet samt paa sætrene. Forøvrigt benyttes
udslaat-terne, der giver daarligt hø.
Som fodersurrogater bruges meget løv, idet kvistene med løvet
hugges og bindes i kjærv. Løvet rages sammen, efterat det om
høsten er faldt af træerne. Kjærv bruges meget til smaafæet.
Noget renmos og birkeris bruges ogsaa ofte.
Ved St. Hans tid, eller lidt før, trækker man til hjemsætrene
med kreaturerne, og noget længere ud paa sommeren til
høi-fjeldet.
I januar 1891 var der i herredet:
Heste..................208
Storfæ..........2 149
Faar......................3 229
Gjeder..........1 177
Svin......................77
Rensdyr..................300
Fjær kræ:
Høns.......... 349
Myrer. Der er en del mindre, men faa er af nogen større
udstrækning. Til de betydeligste hører de nordfor Langesjøen og
omkring Haukelitjernet, ligesaa de ved Rosjøens nordre ende.
Brændtorv benyttes ikke.
Paa alle heierne er der mange multemyrer, men salg af
multer og andre bær foregaar ikke.
Skog er der i de nedre bygder, og Tinn hører til fogderiets
bedre skogbygder. Tømmeret har dog lang vei og tildels
vanskelige vasdrag at passere, hvorfor skogen har mindre værd paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
