Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442
BJRATSBERG AMT.
Ældre jernalder........7
Yngre — ........42
Sum......~ . 60
Af stenaldersagerne er en pilespids, som er fundet i fjeldet,
af den saakaldte arktiske form. Yngre jernalder er særdeles
godt repræsenteret i herredet; fra hele amtet haves 352 fund fra
denne tid, hvoraf altsaa de 42 er fra Tinn.
Da en gammel stuebygning paa Haukaas blev nedreven i
1868, fandtes en «svartebok» i taget. Gaardens eier overlod
svarteboken til provst Sørensen, der igjen overlod den til Eilert
Sundt, af hvem den blev bragt paa universitetsbibliotheket, hvor
den nu er.
Det er denne svartebok, som er omtalt og citeret tidligere
(Iste bind pag. 411); der knytter sig til denne bog flere sagn,
som her skal omtales:
Paa gaarden Haukaas i Østbygden eller den østlige del af
Atraa hovedsogn boede en mand ved navn Thore, som skulde
være indflyttet fra Dagalid, og som var i besiddelse af
«svarteboken» og dermed ogsaa evnen til «løse» og «binde» Fanden,
vise igjen stjaalne ting osv. Engang havde han løst ham, men
glemte, hvordan han skulde binde ham igjen. Han maatte for
alting sættes i arbeide, og i mangel af noget andet viste Thore
Fanden ned paa moene ved elven, hvor han skulde gjøre reb af
sand. Alt hvad Fanden stred og sled hjalp ikke; han flk ikke
sanden til at hænge sammen. Omsider begyndte han at arbeide
i ilske, saa sandet føg omkring, men reb blev det dog ikke. En
anden gang havde Thore langt øst paa fjeldet under en vis
forretning mistet sin pengepung, og da han mente, at den var
stjaalen, skulde han «gjøre efter», som det kaldtes, men da
maatte Thore selv drage i veien, og havde ikke stor fornøielse af
den tur. Engang havde han repareret en sko, og hans lille søn
havde faaet fat paa en syl, som han havde forkommet mellem
stuevæggen og en udenfor samme staaende vedstabel. Da han
tænkte, at sylen var stjaalet, skulde han ogsaa nu «gjøre efter»,
og gutten maatte ind mellem vedstabelen og væggen, saa han
næsten blev revet istykker. Omsider blev han kjed af bogen og
vilde gjerne blive den kvit; men dette var ikke let, og han
forsøgte paa forskjellige maader forgjæves at skille sig ved den;
hvis han karede den i ilden om aftenen, naar han gik tilsengs,
laa den om morgenen i hængeskabet. Endelig fandt han paa,
under en reparation af stuen, at lægge den ind i taget, hvor den
blev opdaget, da stuen blev revet i 1868. Det sidste er sikkert
nok, men om sagnet, at bogen var inde i taget, kom op, før
bogen blev funden, er tvilsomt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
