Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HJARTDAL HKRRED.
469
Skesvatn, fra hvis nordre ende det atter deler sig i en gren —
Aatoelvens dalføre — der gaar nordover og derpaa i en bøining
vestover mellem Brattefjeld og Medfjeld, og en østenfor ogsaa i
nordlig retning gaaende sidedal, der gaar ind mellem Medfjeld
og Vindeggen.
Fra Bjørndalen gaar en sidedal mod nordøst
omkring det ikke ubetydelige Breivatn, medens Bjørndalen fortsætter
nordover fra Fyrebøvatn under navn af Gymoelvens dalføre; dette
gaar op østenom Eggefjeldet og forsvinder omkring det lille
Grundtjern.
Den egentlige hoveddal er et aabent og rummeligt dalføre,
med nogenlunde jævne strækninger. Den nederste del, der ligger
i Sauland annekssogn, har de største sletter og det meste
dyrkbare land og regnes til fogderiets bedste bygder. Vestover bliver
dalen smalere; bedst bebygget er den imidlertid i sin vestre del,
i hovedsognet; de fleste gaarde ligger paa elvens nordside og
fordetmeste paa bratte bakker.
Af hoveddalens sidedale er Svartdalen ogsaa godt bebygget,
og gjennem den fører veien over til Seljord.
De øvrige sidedale er fordetmeste trange, med steile sider,
ensomme og kun bebyggede med sætre.
Landet nordenfor den egentlige Hjartdal er en
i det store taget sammenhængende fjeldstrækning, der i
naboherredet Tinn begrændser Vestfjorddalen i nord, og som i Gausta i
Tinn naar op til en høide af omtrent 1890 m.; denne høieste del
ligger vistnok nordenfor Hjartdals grændser,’og kun de saakaldte
Gaustaknæer kommer ind i Hjartdal, men fjeldene naar dog i
herredets nordvestlige del op til henimod 1569 m. høide. Dette
mod den egentlige Hjartdal skraanende høifjeld bliver lavere ned
bevokset med gran- og furuskog; det gjennemskjæres af en række
væsentlig nord og øst gaaende dalfører og skar, med mange
smaa og store sjøer og tjern med myrstrækninger, som dog ikke
er store.
Flere betydelige isolerede aaser ligger paa grændsen mod
Tinn og Seljord samt i den sydøstlige del mod den egentlige
Hjartdal.
I den indre del er overgangen jævnere og formerne mildere,
skjønt landet ogsaa her er udstykket og oprevet.
Paa og nær grændsen mod Tinn og Seljord ligger Heddersfjeld,
Gaustaknæerne og Bonsaas, videre Maanelibrottet som en større
sammenhængende fjeldstrækning. Maanelibrottet skilles ved sæter
-dalen Morrestølsdalen og en fortsættelse af denne, Langevasstøen,
samt den noget høiere liggende sæterdal Gmndkjøndalen fra det
søndenfor liggende Skotsfjeld.
Morrestøldalen heder egentlig Mærrestøldalen, fordi Hardan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
