Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SELJORD HERRED.
495
Postaab nerier i herredet er:
Seljord, Seljord ytre, Flatdal, Aamotsdal.
B e b y g n i n g. Hovedsognet og Flatdal annekssogn er vel
bebygget, særlig fladbygderne, der har mange gode gaarde.
Seljordvatns bredder er mindre godt befolket, som en følge
af deres beskaffenhed; paa nordøstsiden ligger endel skoggaarde,
og paa sydvestsiden Garuikgrænden.
Den saakaldte Nordbygd ligger i hovedsognets vestlige del.
Aamotsdal er mindre tæt bebygget, dog er ogsaa her
græii-der, som f. eks. Dyrlandsgrænden og omegnen af kirken.
Mange sætre ligger spredt om paa det hele herred, dog
især i annekssognene, hvor fjeldbeiterne er bedst.
Gaardbebygningen ligger i høider fra ca. 125 m. op til 500
å 530 m., sæterbebygningen lige op til 940 m.s høide.
«En halv Miil i Nordnordost fra Hoved-Kirken er en Dal
kaldet Grunnings-Dalen, nu en Sæter-Havn, men tilforn beboet i
en Distance af 3 Fierd. fra Vest til Øst. Den allerførste Gaard
herifra heed Vætierhum. Smyli-Moen var endnu beboet 1658.»
(Wille).
Større ansamlinger af huse er:
I Flatdal sogn i Seljord er Flateflatdal med 23 beboede
huse og 124 indvaanere.
Seljord herreds matrikulskyld er 1281.23 mark.
Seljord herred har ifølge den trykte matrikulfortegnelse 149
gaardsnummere, hvilke efter herredets nuværende matrikulskyld
havde en gjennemsnitsskykl af 8.60 mark.
Ved udgangen af 1890 var herredets gaardsnummere delt i
474 særskilt skyldsatte brug, hvilke igjen efter opgaverne ved
sidste folketælling var samlet i 336 selvstændige, beboede brug,
hvis gjennemsnitlige størrelse efter deres matrikulskyld var 3.65
mark.
29 brug (af skyld 55.75 mark) er skog, vand og lignende
ubeboede skyldsatte brug.
Gjennemsnitsværdien af skyldmarken 1893—1897 var kr.
1371.
Seljord præstegaard, Skornes, har, efterat være reduceret i
henhold til lov af 19de juni 1882, en skyld af mark 15.51
(tidligere mark 19.94).
Hovedbrugets arealer er opgivet saaledes:
Dyrket mark ca.......11.5 ha
Udyrket mark......11.5 —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
