Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
504
BRATSBERG AMT.
Jærtegn af kong Olaf.
Af disse er værd at nævne det, som den gode konge Olaf
gjorde i det herred, som heder Telemarken: en dag mødtes alle
bønder i hint herred og talte sig imellem om Olaf, at de vilde
lade bygge en stenkirke, den hellige kong Olaf til lov og ære.
Men veksten kunde ingen finde der i nærheden, skjønt man
søgte efter den. Men paa den dag, da den stenmester, som var
raadspurgt, agtede at reise bort, da lod Gud et stort fjeld
der i nærheden briste itu, og derfra blev al sten siden ført til
kirken, som bygdemændene lod bygge med store
omkostninger.
Den samme begivenhed findes omtrent paa samme maade
berettet i «Gammel norsk Homiliebog», udgivet af C. R. Unger,
pag. 163 (originalens pag. 122).
Denne oldnorske legende om St. Olaf er, efter professor
Storm, oversat ved ca. 1200 af en trønder efter den latinske
legende, der oprindelig er nedskrevet ved aar 1153.
I denne staar om stenkirken næsten ordret det samme som
i oversættelsen: «Convenissent, ut de ecclesia in honoré sancti
martiris fabricanda tractarent, et lapides, qui domari possent, non
invenirent» — — -— «montis vicini latera virtuti divina impetu
mirabili sunt præcisa, ubi postmodum lapides ad opus idoneos
sufficienter colligunt».
Som det vil sees, nævnes ikke i originalen klæbersten, men
kun sten til at hugge. Den kirke, som her er tale om, er enten
Seljord kirke (som var en St. Olafs kirke) eller Kviteseid, snarest
den første. Ingen af disse kirker er opført af klæbersten, og
beretningen om klæbersten herfra beror, som det sees af den latinske
original, paa en frihed hos oversætteren, og viser vel neppe mere
end, at klæbersten paa oversætterens tid ca. 1200 var et
materiale, der anvendtes til bygning af kirker.
Hvis denne legende, som ovenfor antaget, er nedskreven ca.
1153, og hvis legenden knytter sig til Seljord kirke, saa maa
denne være af meget høi alder.
Ved den ene indgang af kirken staar en gammel gravsten
fra det 17de aarhundrede med næsten udvisket skrift. Ved den
anden indgang er hugget ud et ansigt paa muren. Saa høit oppe
som dette staar, skal Olaf den helliges høide have været,
fortæller sagnet. Hvis dette er rigtigt, skulde Olaf den helliges
høide, maalt fra hjørnestenens overflade, have været 2.04 meter.
Paa Seljord kirkegaard er i 1898 paa digteren Jørund Telnes’
grav opreist en ca. 3 meter høi sten af granit.
Aamotsdal kirke er en korskirke af tømmer, opført 1 792,
med 150 siddepladse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
