Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
510
BRATSBERG AMT.
I den før omtalte nordvestlige del mellem Bandaks- og
Vraa-vatn er kun en enkelt sæter her og der, i denne sydøstre del og
fornemmelig søndenfor Rørfjorden er der noget mere bebygning;
men ogsaa denne strækning er temmelig ensom.
Mjøgedalsaaens skar gaar vestover fra Rørfjordens
vestre ende nordenom Rollingerne til det mellem Veneliheien og
Hornlinuten liggende Hornlivatn; fra dette skar gaar sydover
mellem Rollingerne og Veneliheien Venelibækkens skar.
Skårene er trange, me steile fjeldsider, nogle om Hornlivatn
liggende sætre er den hele bebygning.
Toppe paa denne strækning er:
Roholt s fjeld, 1020 m., Dyreskarfjeld, Hornlinuten, Venelifjeld,
Fagerlifjeld og Rollingerne (tr. p. 948 m.) paa grændsen mod
Drangedal.
Rørfjorden, Kviteseid vatn ogBandaksvatns
dalføre er den sydligste forgrening af Skiensvasdragets dalfører; det
gaar fra Lunde herred vestover tversigjennem Kviteseid omkring
de ovennævnte betydelige indsjøer, der har steile, lige op til ca.
630 m. høie fjeldsider, som ogsaa her paa de fleste steder falder
helt ned til bredden uden nogen bergfod skikket for opdyrkning.
De enkelte steder, hvor der er plads for bebygning, er
omhyggeligt opdyrket med tæt bebygning. Saaledes ligger paa begge
sider af Rørfjorden smale, opdyrkede bakkestrimler, der paa sine
steder afbrydes ved den lige i indsjøen gaaende fjeldside; en
større strækning dyrkbart jordsmon ligger langs vestre bred af
elven fra Kviteseidvatn til Rørfjorden.
Kviteseidvatns vestre bred har ogsaa nogen, omend sparsom
bebygning, medens der paa den østre kun er fjeld helt ned til
vandet; ved den nordvestlige ende af Kviteseidvatn ligger kirken med
præstegaarden og et par sagbrug, men her er ikke, hvad ellers
pleier være tilfældet, nogen kirkebygd.
Langs dalsiderne omkring Bandaksstrømmene er endel
sæter-bebygning og ved Bandaksvatns østre ende er en grænd af gaarde;
forøvrigt er dalen paa begge sider af Bandaksvatn inden Kviteseid
herred saa godt som ubebygget og omgivet af steile, skogbevoksede
fjeldskraaninger.
Landet nord for Bandaksvatn, Kviteseidvatn
og Rørfjord er en af dale gjennemskaaret fjeldbygd, og er mere
forrevet og sønderskaaret; isolerede aaspartier optræder mellem
skarene og dalførerne, eller mellem mindre fjeldvande; en del af
denne strækning er temmelig vild med øde fjelde; smaabækkene
i dalbunden kan vel alle uden synderlig vanskelighed passeres,
men besværliggjør befaringen. Dette gjælder strækningens
sydøstligste del omkring Brokafjeld og Brakandalsfjeld, hvilken i nord
støder op til Seljord og i øst skraaner ned mod Kilselvens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
