Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
566 *
BRATSBERG AMT.
syge i kirken, og efter andagten skulde de bade sig i elven,
hvorpaa de gjerne gjorde ild op ved stranden for at varme sig.
Da kirken i 1845 blev nedrevet, skal paa lofterne være
fundet en mængde krykker, stokke m. m., som krøblingerne
ved visse ceremonier har efterladt i haab om en hastig
helbredelse.
Til Heglands kirke i Fyresdal, der ogsaa kaldes en
«be’e-kjørkje», knytter sig følgende sagn, der forøvrigt er vidt udbredt
og henlægges til flere kirker ogsaa i udlandet.
I Fyresdal var der nogle gjenter, som vilde være med
jon-soknatten for at bede med de valfartende i Heglands kirke. Et
stykke bortefra saa de, det lyste i kirken; de skyndte sig for
ikke at komme for sent og gik hurtig op over gulvet. Men de
mange blege ansigter gjorde dem bringeklemt, og deres angst steg,
da hele menigheden ved synet af dem strømmede mod døren.
De kjendte af menigheden ikke andre end sin afdøde bedstemor,
som standsede dem og sa til dem: «Kot vi’ di her, drosinne
mine? skonde dikkon ut atte, ’ellaa drepe dei dikkon!» Gjenterne
slåp uden skade hjem, men dødningerne fulgte dem lige til døren,
og siden var der ikke mange, som turde gaa til
Heglands-kirken om natten.
I Vikelien under Vik i Moland sogn, vestenfor Fyresvatn,
sees efter Kraft IH 379 spor til ruiner af en kirkebygning, som
skal have staaet her i fortiden.
Efter Kraft III 105 vises der tomter af en kirke og andre
bygninger paa pladsen Berte under Tovsli i fjeldbygden vest for
Fyresvatn. Efter Lund kunde man endnu «grangivelig se Tomten
efter en Kirke og Rudera af den Mur, som har været om Kirken
og Begravelsesstedet, samt Stene, som have været ved
Kirkeporten», 3 alen høie.
Efter Kraft III 106 skal der have været kirke paa Slystøl
(Sligstul) i Veum sogn. Det maa, hvis det er rigtigt, have været
et kapel for bergfolkene paa det her i egnen drevne kobberværk;
kirken er neppe ældre end reformationen.
I al fald skriver en tysk bergmester Wolff Kuhn imellem
1540 og 1550 til Kristian III:
«Paa Møysesberg maa deres kongelige majestæt sende op en
præst, at man kan faa Guds ord at høre: at folket ikke skal leve
som fæ og dø som hunde, hvilket allerede er skeet.»
Hovedveie. Hovedveien fra Bandaksli ved Bandaksvatn
til Fyresdal kirke kommer ind i herredet, idet den paa en bro
passerer Aamlandselven mellem Skrevatn og Vraavatn.
Veien er en i 1872 fuldført grusvei, delvis omlagt, idet der
tidligere i samme retning førte en rodelagt bygdevei.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
