Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NISSEDAL HERRED.
587
Laardal herred
Laardal herred (287.76 km.2, 1 333 indbyggere), indbefatter
Laardal hovedsogn og Eidsborg og Høidalsmo annekser. Herredet
udgjør et lensmandsdistrikt og et thinglag.
Herredets gamle navn var Lagardal.
Laardal herred ligger nordfor Bandaksvatn.
Laardal hovedkirke, sydligst i herredet ved
Bandaksvatn ved udløbet af Stølsdalsaa, ligger under nordlig bredde
59° 25’ 33" og længde vestfor Kristiania meridian 2° 33’ 12.5".
Herredets største udstrækning i nord og syd er ca.
21 km. og i øst og vest ca. 23 km.
Laardal herred omgives af:
Mo, Vinje, Rauland, Seljord og Kviteseid herreder.
Af herredets samlede areal 287.7 km.2 er:
Fastland...... 287.2 km.2
Øer:
31 smaaøer i forskjellige
ferskvande ....... 0.5 »
Samlet areal af øer . . 0.5 km.2
Laardal herred er en fjeldmark, som i vest og syd er skarpt
begrændset, og som paa kryds og tvers er sønderskaaret af skar
og smaadale med vande og tjern.
Ingen tinder udmærker sig ved stor høide eller særegne
former.
De vigtigste dalfører og skar er:
Bandaks dalføre, fortsat i Tokkes skar, er herredets
søndre og vestre begrændsning; dette dalføre gaar fra Kviteseid
langs grændsen mellem Laardal og Mo i vestnordvestlig retning;
dalføret fortsætter fra vandets øvre ende endnu et stykke i
samme retning, idet det snart kniber sig ind og blir meget trangt.
Ved Viaas gjør skaret en bøining retvinklet i nordnordøstlig
retning, danner fremdeles grændsen mod Mo indtil sammenstødet
mellem dette og Vinje herred, mod hvilket det derpaa er
grændseskjel, indtil det mellem Rogdeliplads og Huvestadgaard
gaar helt ind i Vinje herred. Bandaksvatns nordre dalside
falder paa et par steder nær steilt mod vandet og er lidet skikket
for bebygning og opdyrkning, undtagen i omegnen af
hovedkirken samt ved vandets øvre ende, hvilke strøg er de bedst be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
