Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LAARDAI/ HERRED.
595
De ubrugelige stenstykker, som i tidernes løb har hobet sig
op, benævnes «uslehaugen», eller hvad bergmændene kalder en
berghald. Usle (svarende gammel norsk usli) betyder almindelig
smaat grus af kul. Eitlar eller Keieitlar benævnes sma aarer af
kvarts tildels med kalkspat, som gjennemsætter fjeldet. Er disse
større, kaldes de i forening med det af dem gjennemvævede fjeld,
som ikke lader sig benytte til bryner, «filleruar». For sletter,
parallelt med lagningen, anvendes ordet blökugang. Bloka
betyder skive, lamelle.
De hidtil omtalte brynestene er den almindelige handelsvare
«hasstein», vel egentlig hardstein; bryne heder paa gammel
norsk harästeinn eller, som der staar i Sverres saga,
hard-steinagrjöt; dette svarer til det, som nu i Eidsborg kaldes
bladstein, de var de billigste og kostede 3 til 4 øre stykket; men
ved siden af dem udvinder man ogsaa en finere «sort
blaut-stein», der koster 15—40 øre. Denne vindes af et eget i
hard-steinen forekommende lag, der er opfyldt af nyreformede
kvarts-partier opblandet med kalk og noget talk. I dette fjeld er ingen
sprækker, som kan lette udvindingen; kun en del af enkelte
underordnede lag «blokar», der er 25—75 cm. tykke, kan bruges;
derfor maa ogsaa meget sten skydes bort til unytte, for at man
skal faa ud et og andet brugeligt bryne. Denne sort er derfor
ikke gjenstand for nogen udvinding i det store; den kunde
ialfald før brydes af hvemsomhelst i bygden og sælges af ham.
I 1878 solgte man omtrent 4 000.
Uagtet disse bryner, som navnet siger, er blødere end de
øvrige, kan man dog hvæsse hurtigere med dem end med
hard-steinen. Blautsteinen bruges mest i Norge, Sverige og Danmark.
Produktionen af brynestene har været forskjellig.
Kraft angiver, at «før krigen og i de aar, der gaves
liebhabere til stenen i Skien, afsattes dertil af første slags omtrent
1000 til 1500 læs aarlig, hvert læs bestaaende af 486 stene».
Produktionen var efter dette i aarhundredets begyndelse
500 000 til 700 000 stykker sten.
1836—40 aarlig 323 000 stkr. 1890 314 000
1841—45 » 81 000 » 1891 400 000
1846 .... 17 500 » 1892 510000
1852—53 ca. 750 000 » 1893 566 ton
1879 .... 280000 » 1894 512 »
1880—81 aarlig 458 000 » 1895 490 »
1884 .... 444000 » 1896 479 »
1887 .... 418000 » 1897 584 »
1888 .... 402000 » 1898 164 »
1889 .... 134000 »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
